Forretningsorienteret Data Scientist
Vi søger en Senior Data Scientist, der udover stærke modellerings-, data- og softwarekompetencer også har lyst til et tæt samarbejde med forretningen omkring implementering og anvendelse af vores modeller for bl.a. at optimere salg og styrke fastholdelsen af vores kunder.
Om os | Et stærkt analysemiljø
Du bliver en del af et mindre AI- & Data Science team, som er placeret tæt på forretningen i Technical Excellence i Privat DK divisionen. Foruden AI & Data Science afdelingen, består Technical Excellence af vores Portfolio Management- og Pricing teams, hvor vi har mange års erfaring med at arbejde med data og modeller i en forretningskontekst. Derudover bliver du en del af et stærkt fagligt netværk på tværs af Trygs forretningsområder.
Om rollen | Understøt kunderejsen i Tryg
Som vores nye Data Scientist kommer du til at udvikle full-stack løsninger, der ofte baserer sig på moderne anvendt statistik og Machine Learning-algoritmer. Du vil få berøring med flere dele af værdikæden, herunder at identificere behov, etablering af datagrundlag, modellering, implementering, monitorering og effektmåling.
Mere konkret får du opgaver relateret til churn-modellering, lead-generering, produktanbefaling, optimering af salg f.eks. ”Next Best Offer”, A/B-testing, og vigtigst af alt også muligheden for at præge dine arbejdsopgaver i en retning, hvor de skaber størst forretningsværdi og dine kompetencer udnyttes på bedste vis.
Vores tech-stack indeholder bl.a. virtuelle maskiner i Azure, Kafka, Mongo- og SQL-databaser, Docker, Kubernetes, og en Python-baseret kodebase i Gitlab. Dertil distribueres output fra vores løsninger typisk til produktionssystemer via web services. Vores analytiske platform er under løbende udvikling, så du vil også skulle håndtere udfordringer indenfor data, værktøjer og infrastruktur, men vi er godt på vej i den rigtige retning.
Vi mener, at de bedste løsninger opstår i tæt samarbejde med forretningen. En vigtig del af jobbet er derfor at kommunikere direkte med stakeholders i forretningen for at forstå deres processer og udfordringer, så du kan hjælpe med at yde effektiv beslutningsstøtte og understøtte den gode kundeoplevelse.
Om dig | Kompetent, erfaren og forretningsorienteret Data Scientist
Vi søger en passioneret, selvstændig og ambitiøs Data Scientist, der har erfaring med at bygge machine learning-applikationer i en forretningskontekst. Du trives med forretningsdialog, og besidder gode kommunikationskompetencer, så du kan formidle dine idéer og være med til at sikre en god forståelse mellem analyse og forretning. Endvidere har du en interesse i Trygs forretning, systemer og processer, da det kræver et godt domænekendskab, for at kunne levere værdiskabende modeller og løsninger.
Vi forventer, at du har:
- Stærke data- og modelleringskompetencer kombineret med et godt forretningsmindset.
- Bred viden indenfor statistiske metoder, herunder Machine Learning-modeller, fx neurale netværk (gerne RNN), boosting metoder, A/B-testing og overlevelsesanalyse.
- Praktisk erfaring med at implementere data pipelines og Machine Learning-modeller i produktion.
- En stærk og relevant uddannelsesbaggrund i Machine Learning, Statistik, Matematik, Økonomi, Computer Science eller lignende.
Derudover er det en fordel, hvis du har:
- Erfaring med følgende sprog, pakker og værktøjer, som vi anvender: Python, SQL, NO-SQL, Gitlab, Kafka, MongoDB, Kubernetes, Docker, Azure, Linux, Cloud Computing, Webservices, Jupyterlab, PyTorch, Tensorflow og Sklearn.
- Interesse i GDPR, AI act, dataetik m.v. således at du kan sikre en stærk compliance i dit arbejde
Nysgerrig?
Send din ansøgning allerede i dag og senest 1. december 2024.
Når den rette kandidat er fundet afsluttes rekrutteringsprocessen.
Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte leder af AI & Data Science i Privat DK, Anders Christian Jensen, på telefon +45 25 10 03 55 eller på mail anders.jensen@tryg.dk
Diversitet & inklusion skaber et stærkere Tryg
Vi mener, at mangfoldighed i tankegang er afgørende for vores fremtidige succes, og vi ønsker at afspejle det samfund, vi er en del af. Derfor arbejder vi målrettet på at sikre en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads, hvor du føler dig respekteret, kan være dig selv og har lige muligheder for at udvikle dig og gøre karriere.
Vi opfordrer derfor alle, uanset køn, alder, oprindelse eller baggrund, til at søge stillingen.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Tryg
Sammen om din karriereudvikling
Hos Tryg har vi høj medarbejdertilfredshed og et stærkt tværfagligt miljø med gode karrieremuligheder. Udvikling og læring er en konstant proces hos os, og vi ønsker, at du vokser og udvikler dig sammen med os.
Uanset om du vil udvide dine faglige kompetencer, tage næste skridt i karrieren eller udforske nye områder, støtter vi dig på din udviklingsrejse.
Udforsk dine muligheder her
Vis tillid
Hos Tryg bygger vi på hinandens tillid, når vi bevæger os ud på ukendt grund som morgendagens tryghedsskaber. Vi tror på, at tillid og frihed under ansvar motiverer din nysgerrighed og dit mod til at gå nye veje. Du får ledere og kolleger, der lægger vægt på både trivsel og resultater.
Hos Tryg oplever du en kultur, der bygger på tillid, ansvar og udvikling hele vejen rundt..
Tag ansvar
Når du starter i Tryg, vil du hurtigt opdage, at ansvar er noget, der fylder. Jo mere ansvar, du vil have, jo mere får du, når du viser, at du kan leve op til det.
Her får du mandat til at udforske nye muligheder, koncepter og løsninger, der skaber tryghed for kunder, kollegaer og samfund i dag og i morgen.
Skab udvikling
I Tryg går du forrest og skaber udviklingen sammen med dine kolleger. Det kræver både mod, vilje og evnen til at gå nye veje. Her tør vi tage chancer, og det giver dig frihed til at forfølge dine idéer og skabe noget nyt.
Det giver store muligheder for dig, som kan, vil og tør sætte tryk på din egen og på Trygs udvikling.