Forretningsorienteret kvalitetskonsulent til Group Quality
I Tryg arbejder vi målrettet på at levere kundeoplevelser i topklasse – og det lykkes i langt de fleste tilfælde.
Group Quality sikrer, at vi lærer af de sager, hvor kundens oplevelse ikke lever op til forventningerne. Vi leverer velunderbyggede, respektfulde afgørelser, samarbejder tæt med forretningen og omsætter indsigt til forbedringer af produkter og kundeoplevelser. Du bliver en del af et fagligt stærkt miljø med korte beslutningsveje og stort ansvar.
Brænder du for at skabe værdi for både kunder og forretning, og trives du med at træffe og kommunikere beslutninger? Så er rollen som kvalitetskonsulent måske noget for dig.
Om jobbet | Personforsikringsområdet
Som kvalitetskonsulent vil du have personforsikringsområdet som primært ansvarsområde og kommer til at træffe juridiske afgørelser, primært inden for personforsikringsområdet. Du vil arbejde i et miljø med høj faglighed i et højt tempo, samt være en værdifuld sparringspartner til interessenter i resten af Tryg.
Det er vigtigt at kunne oversætte komplekse sagsforløb til konkrete anbefalinger, der skaber værdi for både kunder og forretning.
For at blive en succes i jobbet vil det være afgørende, at du kan kommunikere afgørelser tydeligt og empatisk, både mundtligt og skriftligt. Samt at kunne rådgive og sparre med stakeholders i forretningen for at forebygge genopståede fejl og forbedre produkter.
Du vil være ansvarlig for at håndtere klagesager i Ankenævnet for Forsikring fra start til slut.
Om dig | Tag ansvar
For at få succes i rollen som kvalitetskonsulent er det vigtigt, at du både har stærke faglige kompetencer og evnen til at sætte dig i kundens sted. Du skal kunne navigere i komplekse sager, identificere det væsentlige og formidle afgørelser på en klar og respektfuld måde – både skriftligt og mundtligt.
Vi søger en kollega, der:
- er erfaren jurist eller som har arbejdet med juridiske opgaver og som har god forretningsforståelse
- motiveres af at skabe både retfærdige kundeløsninger og tilføre forretningsmæssig værdi
- arbejder struktureret med komplekse sager og træffer velbegrundede beslutninger
- har minimum to års relevant erfaring – gerne fra forsikringsbranchen, og gerne med klagesagsbehandling
- kommunikerer præcist, empatisk og professionelt – både med kunder og kolleger
- trives i et højt tempo, tager ansvar for sine opgaver og bidrager aktivt til teamets fælles mål
Du skal kunne arbejde selvstændigt, men også være en holdspiller, der naturligt søger sparring og stiller dig til rådighed for dine kolleger. Vi lægger vægt på, at du er ambitiøs, kvalitetsbevidst og har lyst til at være med til at løfte kundeoplevelsen – også når den ikke er gået som forventet.
Om os | Mærk tilliden
I Tryg bliver du en del af et stærkt fagligt miljø og udvikling, såvel fagligt som personligt. Group Quality DK er en del af vores skandinaviske Group Legal & Compliance. Her er der på sigt rig mulighed for at udvikle sig inden for flere juridiske specialer.
I Group Quality får du 7 kolleger, hvoraf størstedelen er kvalitetskonsulenter med juridisk baggrund. Vi arbejder også med forsikringsjura og indgår i talrige sammenhænge som sparringspartner for resten af kollegerne i Tryg. Primært i den danske del af Tryg.
Vi har en uformel og positiv omgangstone og der er altid kolleger på kontoret, som både har tid og lyst til en hyggesnak over en kop kaffe.
Vi ser frem til at høre fra dig | Søg allerede i dag
Send dit CV og ansøgning allerede i dag. Vi inviterer til samtaler løbende og tager jobopslaget ned, når vi har fundet den rette kandidat.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at sende en mail til leder af Group Quality Trine Møller på Trine.m@tryg.dk alternativt kan du kontakte kvalitetskonsulent Marie Braagaard på Marie.b@tryg.dk.
Ansøgningsfrist: 30. oktober 2025
Vi ser frem til at byde en forretningsorienteret og fagligt stærk jurist velkommen i Group Quality.
Diversitet & inklusion skaber et stærkere Tryg
Vi mener, at mangfoldighed i tankegang er afgørende for vores fremtidige succes, og vi ønsker at afspejle det samfund, vi er en del af. Derfor arbejder vi målrettet på at sikre en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads, hvor du føler dig respekteret, kan være dig selv og har lige muligheder for at udvikle dig og gøre karriere.
Vi opfordrer derfor alle, uanset køn, alder, oprindelse eller baggrund, til at søge stillingen.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Tryg
Sammen om din karriereudvikling
Hos Tryg har vi høj medarbejdertilfredshed og et stærkt tværfagligt miljø med gode karrieremuligheder. Udvikling og læring er en konstant proces hos os, og vi ønsker, at du vokser og udvikler dig sammen med os.
Uanset om du vil udvide dine faglige kompetencer, tage næste skridt i karrieren eller udforske nye områder, støtter vi dig på din udviklingsrejse.
Udforsk dine muligheder her
Vis tillid
Hos Tryg bygger vi på hinandens tillid, når vi bevæger os ud på ukendt grund som morgendagens tryghedsskaber. Vi tror på, at tillid og frihed under ansvar motiverer din nysgerrighed og dit mod til at gå nye veje. Du får ledere og kolleger, der lægger vægt på både trivsel og resultater.
Hos Tryg oplever du en kultur, der bygger på tillid, ansvar og udvikling hele vejen rundt..
Tag ansvar
Når du starter i Tryg, vil du hurtigt opdage, at ansvar er noget, der fylder. Jo mere ansvar, du vil have, jo mere får du, når du viser, at du kan leve op til det.
Her får du mandat til at udforske nye muligheder, koncepter og løsninger, der skaber tryghed for kunder, kollegaer og samfund i dag og i morgen.
Skab udvikling
I Tryg går du forrest og skaber udviklingen sammen med dine kolleger. Det kræver både mod, vilje og evnen til at gå nye veje. Her tør vi tage chancer, og det giver dig frihed til at forfølge dine idéer og skabe noget nyt.
Det giver store muligheder for dig, som kan, vil og tør sætte tryk på din egen og på Trygs udvikling.