Jobbeskrivelse
Video Plugin
Forretningsudvikler med fokus på kundeoplevelsen
Opslået:  07.04.2026
Kontorlokation(er):  Klausdalsbrovej 601, Ballerup, Denmark

Er du innovativ og handlekraftig, og vil være med til at udvikle divisionen Personskade og Dyr i Skade DK? Så er du måske vores nye forretningsudvikler!

 

Vi leder efter dig, som vil med på rejsen for at vores kunder forsat oplever en fremragende kundeoplevelse, når skaden er sket - og dig som kan tage digitaliseringen til næste niveau i tæt samspil med skadebehandlerne og resten af forretningen.  

 

Om jobbet | Initiativrig kollega med en central rolle

Som forretningsudvikler får du en nøglerolle i at drive og realisere udviklingsinitiativer på tværs af Personskade og Dyr divisionen. Du arbejder tæt sammen med skadeteams, digitale teams, IT og ledelse for at sikre, at nye processer og systemer skaber reel værdi i hverdagen. Involvering af medarbejdere og et tæt samarbejde på tværs af forretningen er en naturlig del af arbejdet, så løsningerne bliver relevante og velforankrede.

 

Dine primære fokusområder vil være at:

  • Udvikle og optimere skadehåndtering og kundeoplevelser på tværs af hele kunderejsen
  • Drive digitalisering og procesforbedringer i tæt samspil med skadeteams, forretningen og IT
  • Sikre implementering og forankring af nye systemer, arbejdsgange og koncepter
  • Understøtte driften gennem hands-on indsats – fx bug fixing, workarounds og løbende forbedringer, når fejl opstår

 

Opgaverne spænder fra analyse og idéudvikling til implementering og opfølgning. Projekter og opgaver varierer i størrelse og kompleksitet, og du skal trives med både korte deadlines, længere udviklingsspor og uforudsete opgaver i hverdagen.

 

Om dig | Relationsstærk | Struktureret og handlekraftig

For at blive en succes i rollen forestiller vi os at du som person er nysgerrig, empatisk og at du får energi af at udvikle og lykkes i samarbejde med andre. Du er en dygtig relationsbygger, der finder det naturligt at involvere, lytte til og udfordre dine samarbejdspartnere. I dit arbejde er du struktureret, og med stort overblik uden at miste sansen for detaljen. 

 

Du genkender dig selv i flere af følgende:

  • Erfaring som forretningsudvikler, SME, projektleder eller lignende rolle
  • Du har god erfaring med at planlægge, drive og styre projekter/opgaver succesfuldt i mål
  • Du har god forretningsmæssig forståelse, gerne fra forsikringsbranchen
  • Du har solid forståelse for IT-landskaber og samspillet mellem forretning og systemer
  • Du har erfaring med værktøjer som fx Jira, Confluence, Figma samt stærke kompetencer i Officepakken, herunder Excel

Du arbejder selvstændigt, proaktivt og er komfortabel med, at opgav kan komme ”flyvende ind fra højre”. Du venter ikke på, at opgaverne kommer til dig. Med dit initiativrige mindset tager du ansvar, ser muligheder og går selv i gang – også når løsningen endnu ikke er fuldt defineret.

 

Om os | Et team med stor beslutningskraft

Du vil blive en del af teamet Forretningsudvikling. Vi er organiseret som en stabsenhed i Personskade og Dyr divisionen i Skade DK. Du vil opleve, at vi arbejder tæt sammen med hele Personskade og Dyr ledelsen og på tværs af alle teams i divisionen. Der er højt til loftet og omgangstonen er uformel og med masser af humor.

 

I teamet er vi 6 engagerede og dygtige kollegaer, og du vil sammen med resten af teamet, være en vigtig rolle i at tage Personskade og Dyr til nye højder. Du vil både få masser af sparring samt en høj grad af frihed til selv at tilrettelægge det daglige arbejde, under ansvar for deadlines og samarbejdet med øvrige kollegaer.

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

Send din ansøgning og dit CV senest 21. april 2026. Vi opfordrer til, at du undlader at vedhæfte billede i dit CV. Vi inviterer løbende relevante kandidater til samtale, så send gerne din ansøgning allerede i dag. Når den rette kandidat er fundet, afsluttes rekrutteringsprocessen. Har du spørgsmål til stillingen i øvrigt, er du velkommen til at kontakte Lucas Lohmann Storgaard på mail: lucas.lohmann@tryg.dk eller tlf: 29 66 12 70

Custom Plugin

Diversitet & inklusion skaber et stærkere Tryg

Vi mener, at mangfoldighed i tankegang er afgørende for vores fremtidige succes, og vi ønsker at afspejle det samfund, vi er en del af. Derfor arbejder vi målrettet på at sikre en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads, hvor du føler dig respekteret, kan være dig selv og har lige muligheder for at udvikle dig og gøre karriere.

Vi opfordrer derfor alle, uanset køn, alder, oprindelse eller baggrund, til at søge stillingen.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Tryg

Beskrivende tekst
Custom Plugin
Beskrivende tekst

Sammen om din karriereudvikling

Hos Tryg har vi høj medarbejdertilfredshed og et stærkt tværfagligt miljø med gode karrieremuligheder. Udvikling og læring er en konstant proces hos os, og vi ønsker, at du vokser og udvikler dig sammen med os.

Uanset om du vil udvide dine faglige kompetencer, tage næste skridt i karrieren eller udforske nye områder, støtter vi dig på din udviklingsrejse.

Udforsk dine muligheder her

Er vores kendetegn også dine?

Vis tillid

Hos Tryg bygger vi på hinandens tillid, når vi bevæger os ud på ukendt grund som morgendagens tryghedsskaber. Vi tror på, at tillid og frihed under ansvar motiverer din nysgerrighed og dit mod til at gå nye veje. Du får ledere og kolleger, der lægger vægt på både trivsel og resultater.

Hos Tryg oplever du en kultur, der bygger på tillid, ansvar og udvikling hele vejen rundt..

Tag ansvar

Når du starter i Tryg, vil du hurtigt opdage, at ansvar er noget, der fylder. Jo mere ansvar, du vil have, jo mere får du, når du viser, at du kan leve op til det.

Her får du mandat til at udforske nye muligheder, koncepter og løsninger, der skaber tryghed for kunder, kollegaer og samfund i dag og i morgen.

Skab udvikling

I Tryg går du forrest og skaber udviklingen sammen med dine kolleger. Det kræver både mod, vilje og evnen til at gå nye veje. Her tør vi tage chancer, og det giver dig frihed til at forfølge dine idéer og skabe noget nyt.

Det giver store muligheder for dig, som kan, vil og tør sætte tryk på din egen og på Trygs udvikling.