Jobbeskrivelse
Video Plugin
Junior Analyst til Group Insights
Opslået:  28.04.2026
Kontorlokation(er):  Klausdalsbrovej 601, Ballerup, Denmark

Er du analytisk stærk og nysgerrig på data, kunde- og markedsindsigter? Vil du arbejde med analyse, surveys og datadrevne indsigter i et ambitiøst nordisk setup? Og har du lyst til at kombinere studie med relevant erhvervserfaring i et fagligt stærkt team? Så er det måske dig, vi leder efter.

 

Om dit nye job | Databaseret arbejde med kundeindsigt – teknisk, analytisk eller begge dele

Som studentermedhjælper hos os får du mulighed for at arbejde hands-on med data og kundeindsigter i praksis. Afhængigt af din profil og interesse kan dine opgaver have enten et mere teknisk/analytisk fokus eller et mere marketing- og forretningsorienteret analysefokus – og ofte en kombination. Dine opgaver kan blandt andet være:

 

Teknisk og CX-orienteret spor

  • Support og vedligehold af automatiserede, trigger-baserede kundemålinger
  • Opsætning og konfigurering af surveys i vores CX-værktøjer
  • Datavalidering, kvalitetssikring og simpel fejlsøgning
  • Bidrag til udvikling og opdatering af dashboards og rapporter
  • Understøttelse af teamet med tekniske og analytiske ad hoc-opgaver

 

Marketing-, kunde- og markedsanalyse-spor

  • Analyse af kundedata og markesdata
  • Besvare forespørgsler på data og indsigter fra organisationen
  • Opsætning og rapportering på spørgeskemaundersøgelser
  • Udarbejdelse af analyser og præsentationer baseret på interne og eksterne markedsanalyser
  • Formidling af indsigter i et klart og beslutningsrelevant sprog

 

Arbejdstiden vil være 15–20 timer om ugen, med fleksibilitet i forhold til studie.

 

Om dig | Analytisk, nysgerrig og lyst til at lære

Vi forestiller os, at du:

  • Er i gang med en relevant videregående uddannelse (fx økonomi, business, marketing, IT, data science eller lignende)
  • Har en struktureret og analytisk tilgang til opgaver
  • Trives med at arbejde med data og omsætte analyser til konkrete indsigter
  • Har godt kendskab til Excel og PowerPoint – og lyst til at lære nye værktøjer
  • Er nysgerrig på dataanalyse, kundeindsigt og digitale løsninger
  • Kommunikerer klart og præcist – skriftligt og mundtligt på dansk og engelsk

 

Det er en fordel (men ikke et krav), hvis du har erfaring med Power BI, surveyværktøjer, CX-platforme eller analyseværktøjer, har kendskab til simpel programmering eller datahåndtering (fx SQL eller Python) og/eller har ar arbejdet med marketing- eller kundeanalyse fra studie eller studiejob.

 

Om os | Kundeindsigter og teknisk udvikling

I Group Insights arbejder vi med data og indsigter for at styrke kundeoplevelsen på tværs af organisationen. Vi fungerer som analytisk og strategisk sparringspartner for forretningen og spiller en central rolle i udviklingen af vores Customer Experience (CX) program, som er solidt forankret i koncernstrategien.

 

Vi har de senere år opbygget et stærkt set-up for kundemålinger, analyse og rapportering – og vi har fortsat store ambitioner. Derfor søger vi nu én eller flere studentermedhjælpere, som har lyst til at bidrage til både teknisk udvikling, analyse og formidling af kunde- og markedsindsigter. Du bliver en del af et engageret team med 10 dygtige kolleger, der lægger vægt på faglighed, samarbejde og personlig udvikling – også for vores studentermedhjælpere.

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

Kan du se dig selv i beskrivelsen, så send din ansøgning hurtigst muligt. Vi inviterer løbende relevante kandidater til samtale og lukker opslaget, når vi har fundet de rette studentermedhjælpere.

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Lea Ewald eller Marion Lobedanz Witthøfft, Ledere af Group Insights på lea.ewald@tryg.dk eller marion.witthoefft@tryg.dk.

 

Ansøgningsfrist: 17. maj 2026

Custom Plugin

Diversitet & inklusion skaber et stærkere Tryg

Vi mener, at mangfoldighed i tankegang er afgørende for vores fremtidige succes, og vi ønsker at afspejle det samfund, vi er en del af. Derfor arbejder vi målrettet på at sikre en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads, hvor du føler dig respekteret, kan være dig selv og har lige muligheder for at udvikle dig og gøre karriere.

Vi opfordrer derfor alle, uanset køn, alder, oprindelse eller baggrund, til at søge stillingen.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Tryg

Beskrivende tekst
Custom Plugin
Beskrivende tekst

Sammen om din karriereudvikling

Hos Tryg har vi høj medarbejdertilfredshed og et stærkt tværfagligt miljø med gode karrieremuligheder. Udvikling og læring er en konstant proces hos os, og vi ønsker, at du vokser og udvikler dig sammen med os.

Uanset om du vil udvide dine faglige kompetencer, tage næste skridt i karrieren eller udforske nye områder, støtter vi dig på din udviklingsrejse.

Udforsk dine muligheder her

Er vores kendetegn også dine?

Vis tillid

Hos Tryg bygger vi på hinandens tillid, når vi bevæger os ud på ukendt grund som morgendagens tryghedsskaber. Vi tror på, at tillid og frihed under ansvar motiverer din nysgerrighed og dit mod til at gå nye veje. Du får ledere og kolleger, der lægger vægt på både trivsel og resultater.

Hos Tryg oplever du en kultur, der bygger på tillid, ansvar og udvikling hele vejen rundt..

Tag ansvar

Når du starter i Tryg, vil du hurtigt opdage, at ansvar er noget, der fylder. Jo mere ansvar, du vil have, jo mere får du, når du viser, at du kan leve op til det.

Her får du mandat til at udforske nye muligheder, koncepter og løsninger, der skaber tryghed for kunder, kollegaer og samfund i dag og i morgen.

Skab udvikling

I Tryg går du forrest og skaber udviklingen sammen med dine kolleger. Det kræver både mod, vilje og evnen til at gå nye veje. Her tør vi tage chancer, og det giver dig frihed til at forfølge dine idéer og skabe noget nyt.

Det giver store muligheder for dig, som kan, vil og tør sætte tryk på din egen og på Trygs udvikling.