Partnerchef til Commercial Lines
Brænder du for at skabe gode relationer, og er du drevet af succes? Så er det måske dig, vi står og mangler. Lige nu søger vi en Partnerchef, som indgår i og udvikler, nogle af de største partneraftaler i Tryg Commercial Lines.
Om jobbet | Talent for multitasking & samarbejde
Som Partnerchef vil du have en nøglerolle i at pleje og udvikle vores partnerskaber. Du vil være ansvarlig for udvalgte partnere og driften af selve partnerskabet. I denne rolle vil du arbejde tæt sammen med både interne og eksterne interessenter for at sikre, at vores partnerskaber leverer maksimale resultater. Du vil være med til at forberede målrettet materiale, indgå i dialog og forhandling, samt implementere nye aftaler. Det er din opgave at maksimere og udnytte potentialet i partnerskabet, og det er derfor vigtigt, at du kan udfordre dine eksterne samarbejdspartnere, samtidig med at du optimerer den interne distribution og udvikling.
Dine primære opgaver vil inkludere:
- Skabe resultater gennem målrettet materiale og dialog
- Forhandle og implementere nye aftaler
- Maksimere potentialet i partnerskaberne
- Udfordre eksterne samarbejdspartnere og optimere intern distribution
- Arbejde med tværgående porteføljevækst gennem CRM-initiativer og online kanaler
- Iværksætte kampagner og tiltag for at sikre leads til vores salgsenheder
- Støtte op om strategiske initiativer, der sikrer opfølgning og rapportering
I rollen som Partnerchef er du porteføljeansvarlig, men har ikke personaleansvar. Du vil skulle arbejde med salgsledelse i andet led, ligesom du skal drive interne processer gennem indirekte ledelse.
Om dig | God til stakeholder management og pragmatik
For at få succes i rollen som Partnerchef er det vigtigt, at du er ihærdig og opsat på at gøre en forskel. Vi søger en kandidat, der har en stærk kombination af faglige kompetencer og personlige egenskaber. Du skal være motiveret af at finde pragmatiske løsninger, prøve nye ting af og sætte pris på en entreprenant kultur. Du nyder at udfordre status-quo, men kan samtidig bevæge dig i et komplekst politisk krydsfelt, hvor dine kvalifikationer som stakeholder management kommer i spil.
Du er vant til at arbejde professionelt og systematisk med eksterne partnere, og du er blandt de bedste i en forhandlingssituation. Personligt har du et drive til at overvinde modstand ved at forblive løsningsorienteret og visionær. Du agerer fleksibelt i en dynamisk hverdag, hvor der løbende vil være ad hoc-opgaver, som kræves løst samme dag.
For at blive en succes i denne rolle forventer vi, at du:
- Har forsikringserfaring og kendskab til relevante systemer.
- Har salgserfaring og er samarbejdsvillig, så du kan arbejde effektivt med både interne og eksterne partnere.
- Besidder stærke kompetencer inden for stakeholder management, hvilket er afgørende for at kunne navigere i komplekse politiske krydsfelter og sikre succesfulde partnerskaber.
Om os | En helt unik hverdag
I afdelingen for Partnerskaber i Commercial Lines vil du blive en del af et team, som har ansvaret for at skabe nye kommercielle partnerskaber. Vores unikke partnerskaber ses blandt andet i form af foreninger, virksomheder og organisationer omkring erhvervsforsikringer til deres medlemmer og kunder. Du vil arbejde tæt sammen med tre andre Partnerchefer og ni dygtige kollegaer indenfor Bilpartner, Strategiske partnere, Pension og Forretningsudvikling. Vi har en kultur, der værdsætter samarbejde, innovation og en stærk vilje til at opnå resultater. Hos Tryg tror vi på, at vores medarbejdere er vores vigtigste ressource, og vi investerer derfor i deres udvikling og trivsel.
Kom med på rejsen!
Du bliver en del af et team, som har fokus på at skabe personlig udvikling, vise tillid og tage ansvar, samtidig med vi har det sjovt, når vi er på arbejde. Du bliver samtidig også en del af en virksomhed med branchens højeste medarbejder- og kundetilfredshed, og gode udviklings- og karrieremuligheder.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Director, Ditte Marker, på tlf. 41 86 31 99.
Da vi løbende afholder samtaler, anbefaler vi, at du sender dit CV og din ansøgning hurtigst muligt.
Ansøgningsfrist: 5. marts 2025
Diversitet & inklusion skaber et stærkere Tryg
Vi mener, at mangfoldighed i tankegang er afgørende for vores fremtidige succes, og vi ønsker at afspejle det samfund, vi er en del af. Derfor arbejder vi målrettet på at sikre en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads, hvor du føler dig respekteret, kan være dig selv og har lige muligheder for at udvikle dig og gøre karriere.
Vi opfordrer derfor alle, uanset køn, alder, oprindelse eller baggrund, til at søge stillingen.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Tryg
Sammen om din karriereudvikling
Hos Tryg har vi høj medarbejdertilfredshed og et stærkt tværfagligt miljø med gode karrieremuligheder. Udvikling og læring er en konstant proces hos os, og vi ønsker, at du vokser og udvikler dig sammen med os.
Uanset om du vil udvide dine faglige kompetencer, tage næste skridt i karrieren eller udforske nye områder, støtter vi dig på din udviklingsrejse.
Udforsk dine muligheder her
Vis tillid
Hos Tryg bygger vi på hinandens tillid, når vi bevæger os ud på ukendt grund som morgendagens tryghedsskaber. Vi tror på, at tillid og frihed under ansvar motiverer din nysgerrighed og dit mod til at gå nye veje. Du får ledere og kolleger, der lægger vægt på både trivsel og resultater.
Hos Tryg oplever du en kultur, der bygger på tillid, ansvar og udvikling hele vejen rundt..
Tag ansvar
Når du starter i Tryg, vil du hurtigt opdage, at ansvar er noget, der fylder. Jo mere ansvar, du vil have, jo mere får du, når du viser, at du kan leve op til det.
Her får du mandat til at udforske nye muligheder, koncepter og løsninger, der skaber tryghed for kunder, kollegaer og samfund i dag og i morgen.
Skab udvikling
I Tryg går du forrest og skaber udviklingen sammen med dine kolleger. Det kræver både mod, vilje og evnen til at gå nye veje. Her tør vi tage chancer, og det giver dig frihed til at forfølge dine idéer og skabe noget nyt.
Det giver store muligheder for dig, som kan, vil og tør sætte tryk på din egen og på Trygs udvikling.