Porteføljeanalytiker
Motiveres du af at lave forretningsanalyser, udvikle forretningstiltag og samarbejde med en bred vifte af kolleger? Er du analytisk stærk, konceptuelt tænkende og har du en solid økonomisk og forretningsmæssig baggrund? Så er det dig, vi leder efter som Porteføljeanalytiker til Portfolio Management i vores danske privatforretning.
Om jobbet | Tag del i ansvaret for vores lønsomhedsstyring
Som Porteføljeanalytiker i Portfolio Management indgår du i en central del af Trygs danske Privatforretning. Her vil du få ansvaret for dit eget ansvarsområde indenfor Operational Rhythm for porteføljestyring og drive actions der kontinuerligt forbedrer performance.
Dine primære opgaver vil inkludere:
- Løbende overvågning af produkter, prissætning, indtegning og skadesudvikling
- Udføre analyser og omsætte komplekse data til indsigter og anbefalinger
- Udarbejdelse af beslutningsgrundlag til privatledelsen
- Scope og implementering af lønsomhedstiltag
Du vil arbejde tæt sammen med dine kollegaer for at sikre, at vores produkter er konkurrencedygtige og lønsomme, og du vil få mulighed for at arbejde i et spændende miljø, hvor du kan anvende og udvikle dine kompetencer.
Om dig | Analytisk og nysgerrig
For at få succes i rollen som Porteføljeanalytiker er det vigtigt, at du har et analytisk mindset, er konceptuelt tænkende og har evnen til at opretholde kvalitet i et højt arbejdstempo.
Vi forestiller os, at du har:
- Minimum 3-5 års erfaring fra en analyseenhed
- Stærk analytisk baggrund med evner i SQL, R eller Python samt kendskab til PowerBI
- Videregående uddannelse som aktuar, matematiker, økonom eller lignende
- Erfaring med økonomi, analyser, regnskab og projekter
Det er en fordel, hvis du har erfaring inden for forsikringsverdenen eller regnskab, men det er ikke et krav. Du trives med projektarbejde, kan holde mange bolde i luften og har mod på at drive hele processen fra idé til færdig implementering. Som person har du et højt drive og et vindende væsen, der gør, at du er god til at skabe relationer og resultater for dit ansvarsområde.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Eventuelle spørgsmål vedrørende stillingen kan du kontakte Head of Portfolio Management, Anders Frank, på mail anders.frank.hansen@tryg.dk.
Vi opfordrer dig til at søge hurtigst muligt, da vi løbende indkalder til samtaler.
Ansøgningsfrist: 5. maj 2025
Diversitet & inklusion skaber et stærkere Tryg
Vi mener, at mangfoldighed i tankegang er afgørende for vores fremtidige succes, og vi ønsker at afspejle det samfund, vi er en del af. Derfor arbejder vi målrettet på at sikre en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads, hvor du føler dig respekteret, kan være dig selv og har lige muligheder for at udvikle dig og gøre karriere.
Vi opfordrer derfor alle, uanset køn, alder, oprindelse eller baggrund, til at søge stillingen.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Tryg
Sammen om din karriereudvikling
Hos Tryg har vi høj medarbejdertilfredshed og et stærkt tværfagligt miljø med gode karrieremuligheder. Udvikling og læring er en konstant proces hos os, og vi ønsker, at du vokser og udvikler dig sammen med os.
Uanset om du vil udvide dine faglige kompetencer, tage næste skridt i karrieren eller udforske nye områder, støtter vi dig på din udviklingsrejse.
Udforsk dine muligheder her
Vis tillid
Hos Tryg bygger vi på hinandens tillid, når vi bevæger os ud på ukendt grund som morgendagens tryghedsskaber. Vi tror på, at tillid og frihed under ansvar motiverer din nysgerrighed og dit mod til at gå nye veje. Du får ledere og kolleger, der lægger vægt på både trivsel og resultater.
Hos Tryg oplever du en kultur, der bygger på tillid, ansvar og udvikling hele vejen rundt..
Tag ansvar
Når du starter i Tryg, vil du hurtigt opdage, at ansvar er noget, der fylder. Jo mere ansvar, du vil have, jo mere får du, når du viser, at du kan leve op til det.
Her får du mandat til at udforske nye muligheder, koncepter og løsninger, der skaber tryghed for kunder, kollegaer og samfund i dag og i morgen.
Skab udvikling
I Tryg går du forrest og skaber udviklingen sammen med dine kolleger. Det kræver både mod, vilje og evnen til at gå nye veje. Her tør vi tage chancer, og det giver dig frihed til at forfølge dine idéer og skabe noget nyt.
Det giver store muligheder for dig, som kan, vil og tør sætte tryk på din egen og på Trygs udvikling.