Video Plugin

Proaktiv og forretningsmindet afdelingsleder med juridisk baggrund søges til Kvalitet DK

Er du passioneret omkring både ledelse, kvalitet, proces- og forretningsudvikling? Brænder du for at bruge dine ledelses- og juridiske kompetencer til at levere værdiskabende kommercielle løsninger i Nordens mest innovative forsikringskoncern? Så er du måske den leder, vi søger til Kvalitet!

 

Til vores afdeling for Kvalitet søger vi en leder, der brænder for at arbejde med udvikling af både mennesker, processer og forretning. Her kan du præge og drive udviklingen – ikke bare i afdelingen, men for hele det nordiske område Koncernjura (Jura, Kvalitet, Governance og Compliance) og for Tryg sammen med den øvrige ledergruppe. 

 

Om os | Bliv en del af et stærkt, fagligt og socialt miljø 

Kvalitet er en del af Koncernjura (Jura, Kvalitet, Governance og Compliance), som har ansvaret for bl.a. at rådgive Trygs ledelse og forretningsområder og overvåge overholdelsen af lovgivning og compliancekrav i hele Tryg, samt sikre at vores kunder får den rigtige behandling i klage- og ankenævnssager. Vi er ca. 70 medarbejdere i alt i området, og du bliver en del af et dygtigt lederteam bestående af 7 lederkollegaer med reference til den juridiske direktør.  

 

Som en del af Koncernjura kommer du til at indgå i et stærkt fagligt miljø, hvor der konstant er fokus på at sikre en kontinuerlig udvikling. Vi er et område med mange forskellige kompetencer indenfor det juridiske. Vi har stort fokus på kompetenceudvikling, og sætter pris på det gode sociale arbejdsmiljø, der kendetegner hele vores område. 

 

Om jobbet | Ansvar for drift og udvikling | Opnå resultater gennem dine medarbejdere 

Som leder for Kvalitet DK får du ansvaret for et team på 10 medarbejdere, der er præget af både åbenhed og godt humør, og hvor faglig sparring og vidensdeling er højt prioriteret. 

 

Afdelingens primære opgave er at sikre en hurtig og enkel klagebehandling af høj kvalitet, samtidig med at kunderne oplever en personlig service i verdensklasse. Vi behandler alle typer af klager fra vores kunder, herunder klager til Ankenævnet for Forsikring. Viden fra kundedialogerne skal omsættes til handlinger, der understøtter forandringer i vores forretning, digitale processer og AI-løsninger. En anden vigtig opgave er at rådgive om forsikrings- og forbrugerjuridiske spørgsmål, og at sikre vores produkter og øvrig kundedialog lever op til lovgivningen, samtidig med at kunderejsen er god – dette i tæt dialog med forretningen. 

 

Som leder er det dit ansvar at bringe afdelingen i mål med de bedste resultater ved at coache og udvikle dit team, samtidig med at du løbende sikrer rapportering og optimering af processer med fokus på, hvad vi kan gøre bedre for vores kunder. Du vil samtidig få mulighed for at sætte et stort aftryk på vores forsikringsbetingelser og øvrige materiale ved udviklingen af nye produkter. 

 

Forsikringsbranchen transformeres i disse år, og her er optimering af processer en central driver for at lykkes. Tryg er i en hastig digital udvikling, og den rejse bliver du en del af. Vi leder efter dig, der kan støtte dine medarbejdere i en travl og forandringsfyldt hverdag, og du skal være med til at fastholde et godt arbejdsmiljø i takt med, at organisationen udvikles. 

  

Om dig | Cand.jur. med forsikringsbaggrund 

For at blive en succes i rollen er det vigtigt, at du er en proaktiv person med et stærkt drive for at skabe resultater sammen med andre. Du er jurauddannet og har en forsikringsbaggrund. Erfaring med klagebehandling eller forbrugerret specifikt er en fordel, men ikke et krav. 

 

Vi ser gerne, at du har et par års erfaring med ledelse og er passioneret omkring at få teams til at lykkes. Du kender til at lede et team i et driftsorienteret miljø og du har gode erfaringer med at sikre positive kundeoplevelser, samt udvikling af nye initiativer. 

 

Det er afgørende, at du har solid erfaring med håndtering af mange stakeholders, og i tidligere roller er lykkedes med at eksekvere på tiltag på både strategisk og operationelt niveau.

 

Som person forventer vi, at du har stærke kommunikationsevner. Du forstår vigtigheden af at lytte til dine medarbejdere, du trives med hands-on opgaver og brænder for at støtte dine medarbejdere, når der er brug for det. Du er energisk og nytænkende både i forhold til dit team og i samarbejdet i ledergruppen. 

  

Nysgerrig | Vi ser frem til at høre fra dig! 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os på rekruttering@tryg.dk.

 

Send din ansøgning hurtigst muligst, da vi løbende inviterer relevante kandidater til samtale og lukker stillingen, når vi har fundet den rette. 

 

Ansøgningsfrist: 8. januar 2025

Custom Plugin

Diversitet & inklusion skaber et stærkere Tryg

Vi mener, at mangfoldighed i tankegang er afgørende for vores fremtidige succes, og vi ønsker at afspejle det samfund, vi er en del af. Derfor arbejder vi målrettet på at sikre en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads, hvor du føler dig respekteret, kan være dig selv og har lige muligheder for at udvikle dig og gøre karriere.

Vi opfordrer derfor alle, uanset køn, alder, oprindelse eller baggrund, til at søge stillingen.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Tryg

Beskrivende tekst
Custom Plugin
Beskrivende tekst

Sammen om din karriereudvikling

Hos Tryg har vi høj medarbejdertilfredshed og et stærkt tværfagligt miljø med gode karrieremuligheder. Udvikling og læring er en konstant proces hos os, og vi ønsker, at du vokser og udvikler dig sammen med os.

Uanset om du vil udvide dine faglige kompetencer, tage næste skridt i karrieren eller udforske nye områder, støtter vi dig på din udviklingsrejse.

Udforsk dine muligheder her

Er vores kendetegn også dine?

Vis tillid

Hos Tryg bygger vi på hinandens tillid, når vi bevæger os ud på ukendt grund som morgendagens tryghedsskaber. Vi tror på, at tillid og frihed under ansvar motiverer din nysgerrighed og dit mod til at gå nye veje. Du får ledere og kolleger, der lægger vægt på både trivsel og resultater.

Hos Tryg oplever du en kultur, der bygger på tillid, ansvar og udvikling hele vejen rundt..

Tag ansvar

Når du starter i Tryg, vil du hurtigt opdage, at ansvar er noget, der fylder. Jo mere ansvar, du vil have, jo mere får du, når du viser, at du kan leve op til det.

Her får du mandat til at udforske nye muligheder, koncepter og løsninger, der skaber tryghed for kunder, kollegaer og samfund i dag og i morgen.

Skab udvikling

I Tryg går du forrest og skaber udviklingen sammen med dine kolleger. Det kræver både mod, vilje og evnen til at gå nye veje. Her tør vi tage chancer, og det giver dig frihed til at forfølge dine idéer og skabe noget nyt.

Det giver store muligheder for dig, som kan, vil og tør sætte tryk på din egen og på Trygs udvikling.