Projektleder til Kundefront Privat | Vikariat
Hos People and Business Development i Tryg søger vi en kollega med stærke kommunikative evner og projektledererfaring, der kan drive initiativer på tværs af vores salgsorganisation, Kundefront. I dette 1-årige barselsvikariat bliver du en central del af udviklingen og implementeringen af nye tiltag, som løfter vores organisation til nye højder.
Om jobbet | Skab udvikling
Som projektleder vil dine opgaver spænde fra at udvikle og drive strategiske forretningsinitiativer til at skabe kommunikation, der engagerer ledere og medarbejdere. Du vil være ansvarlig for at identificere og afstemme indsatser fra strategien og forretningsmålene med ledelsen. Du vil designe og udvikle koncepter og processer samt eksekvere disse både selvstændigt og i samarbejde med andre. Derudover vil du konceptualisere og videreudvikle projekter og tiltag samt udarbejde beslutningsoplæg til direktionen.
Du vil facilitere processer og sikre, at indsatserne når deres mål. Det er også vigtigt, at du inddrager forskellige stakeholders, herunder direktionen, ledergruppen, medarbejdere og andre relevante parter i forretningen. Endelig vil du evaluere og følge op på de forskellige indsatser for at sikre kontinuerlig forbedring og succes.
Om dig | Tag ansvar
Vi leder efter en idérig og forretningsorienteret holdspiller, der har stærke kommunikative evner og er skarp i PowerPoint. Du er vant til at drive projekter fra idé til implementering med fokus på fremdrift.
Desuden er du:
- Struktureret og tager ansvar for både store og små opgaver.
- Nysgerrig, kreativ og trives i en varieret hverdag med tempo og forandring.
- God til at samarbejde bredt og skabe engagement på tværs af organisationen.
Erfaring fra kunde- og salgsmiljø er en fordel, men ikke et krav.
Om os | Mærk tilliden
Du bliver en del af et team på 10 dedikerede kollegaer, der arbejder med projekter, kommunikation, kvalitet, træning og uddannelse for vores 800 medarbejdere i Kundefront Privat – Trygs største salgsorganisation. Vi kombinerer høj faglighed med en uformel omgangstone og tilbyder en hverdag med fart, udvikling og godt humør.
Kundefront er præget af tempo, drive og en energisk kultur, hvor gode resultater, konfetti og fællesskab er en del af hverdagen.
Praktisk
- Opstart: Senest 1. maj 2025 (gerne allerede 1.april).
- Varighed: Barselsvikariat på 1 år.
- Lokation: Ballerup med mulighed for hjemmearbejde 2 dage om ugen og rejseaktivitet på Sjælland og Jylland.
Kom med på rejsen | Søg allerede i dag
Vi glæder os til at byde dig velkommen i et team, hvor vi skaber udvikling, resultater og har det sjovt undervejs. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Head of People and Business Development, Mie Siim på mie.siim@tryg.dk.
Send din ansøgning og dit CV senest 28. februar 2025 – vi holder samtaler løbende.
Diversitet & inklusion skaber et stærkere Tryg
Vi mener, at mangfoldighed i tankegang er afgørende for vores fremtidige succes, og vi ønsker at afspejle det samfund, vi er en del af. Derfor arbejder vi målrettet på at sikre en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads, hvor du føler dig respekteret, kan være dig selv og har lige muligheder for at udvikle dig og gøre karriere.
Vi opfordrer derfor alle, uanset køn, alder, oprindelse eller baggrund, til at søge stillingen.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Tryg
Sammen om din karriereudvikling
Hos Tryg har vi høj medarbejdertilfredshed og et stærkt tværfagligt miljø med gode karrieremuligheder. Udvikling og læring er en konstant proces hos os, og vi ønsker, at du vokser og udvikler dig sammen med os.
Uanset om du vil udvide dine faglige kompetencer, tage næste skridt i karrieren eller udforske nye områder, støtter vi dig på din udviklingsrejse.
Udforsk dine muligheder her
Vis tillid
Hos Tryg bygger vi på hinandens tillid, når vi bevæger os ud på ukendt grund som morgendagens tryghedsskaber. Vi tror på, at tillid og frihed under ansvar motiverer din nysgerrighed og dit mod til at gå nye veje. Du får ledere og kolleger, der lægger vægt på både trivsel og resultater.
Hos Tryg oplever du en kultur, der bygger på tillid, ansvar og udvikling hele vejen rundt..
Tag ansvar
Når du starter i Tryg, vil du hurtigt opdage, at ansvar er noget, der fylder. Jo mere ansvar, du vil have, jo mere får du, når du viser, at du kan leve op til det.
Her får du mandat til at udforske nye muligheder, koncepter og løsninger, der skaber tryghed for kunder, kollegaer og samfund i dag og i morgen.
Skab udvikling
I Tryg går du forrest og skaber udviklingen sammen med dine kolleger. Det kræver både mod, vilje og evnen til at gå nye veje. Her tør vi tage chancer, og det giver dig frihed til at forfølge dine idéer og skabe noget nyt.
Det giver store muligheder for dig, som kan, vil og tør sætte tryk på din egen og på Trygs udvikling.