Senior Director til Kundecenter i Commercial Lines
I Tryg arbejder vi målrettet med at styrke kundeoplevelsen og skabe værdi gennem kompetent rådgivning og relevante løsninger. Vi søger en erfaren leder, der får det samlede ansvar for ledelse og udvikling af Kundecenteret i Commercial Lines. Rollen kræver et skarpt blik for, hvordan vi bedst understøtter salgsindsatser og kundeoplevelse baseret på kvalificeret risikorådgivning til erhvervskunder – og hvordan vi sikrer, at kundernes behov og forventninger er styrende for den måde, vi arbejder på.
Om jobbet | Ledelse, salg og risikorådgivning
Som Senior Director får du det overordnede ansvar for vores Kundecenter i Commercial Lines, der består af fire salgs- og rådgivningsteams fordelt mellem Ballerup og Århus. Med mere end 100 medarbejdere, har området ansvaret for både indgående opkald fra kunder og arbejder opsøgende med at servicere og rådgive eksisterende kunder i det nedre erhvervssegment. Vi arbejder med udgangspunkt i kundernes behov og lægger vægt på at skabe en god og relevant oplevelse i hver kontakt.
Dine primære opgaver:
- Daglig ledelse og tæt sparring med salgschefer – med ansvar for at sikre retning, udvikling og sammenhæng på alle teams.
- Ansvar for drift og udvikling af kundecenteret med fokus på effektivitet, kvalitet og centrale KPI’er.
- Fokus på at sikre en god balance mellem kommercielle indsatser og kvalificeret risikorådgivning.
- At bidrage til den strategiske udvikling af Salg & Rådgivning i Commercial Lines.
Din primære arbejdsplads bliver hovedkontoret i Ballerup, hvor du vil have din daglige gang tæt på ledelse og forretning. Stillingen indebærer også rejseaktivitet mellem vores lokationer. Du skal derfor trives med at være til stede på tværs af geografier og sikre nærhed til teams og kolleger flere steder.
Om dig | Tydelig leder med kommercielt og rådgivende mindset
Du er en tydelig leder med evnen til at skabe retning og engagement. Du har erfaring med ledelse af ledere og drift af et kundecenter, og du trives i et miljø, hvor salg, rådgivning og kundetilfredshed spiller sammen. Du formår at balancere salgsfokus med rådgivningskvalitet og har en god forståelse for, hvordan faglighed og forretning går hånd i hånd. Du kommunikerer klart, samarbejder naturligt og bidrager konstruktivt til fælles beslutninger og strategisk retning.
Vi ser gerne, at du har:
- Erfaring med ledelse af ledere samt drift og udvikling af kundecentre, herunder fokus på både daglig drift, medarbejderudvikling og forretningsoptimering.
- Evne til at kommunikere tydeligt, samarbejde effektivt og skabe engagement – også i forandringsprocesser, hvor du går forrest og viser retning.
- Erfaring fra forsikring, bank eller pension er en fordel – særligt hvis du har arbejdet med at balancere salgsfokus og rådgivningskvalitet i kundeorienterede miljøer.
- Evnen til at kommunikere klart og skabe gode samarbejdsrelationer, som bidrager til retning, tillid og fælles fremdrift.
- En relevant akademisk uddannelse og strategisk forståelse, der gør dig i stand til at bidrage til forretningsudvikling og ledelsesmæssige beslutninger.
Du skal kunne bidrage til drøftelser om den strategiske retning for Salg & Rådgivning og være med til at omsætte beslutninger til praksis. Din evne til at skabe engagement og retning i både ledergruppen og blandt medarbejderne vil være vigtig for at lykkes i rollen.
Om os | Kundeorientering og fælles retning
Du bliver en del af lederteamet i Salg & Rådgivning i Commercial Lines – et stærkt og erfarent fællesskab med fokus på helhedsorienterede kundeoplevelser, samarbejde og fælles kultur. Vi arbejder tæt sammen med den øvrige forretning for at sikre, at vores løsninger spiller sammen med kundernes behov og markedets udvikling.
Vi tror på, at forskellighed styrker os, og vi bruger hinandens perspektiver til at skabe bedre beslutninger og resultater. Du får mulighed for at præge både den daglige drift og den strategiske udvikling af vores Kundecenter, og du får en central rolle i at sikre, at kundecenteret leverer stabile resultater med høj kvalitet og tydelig værdi for både kunder og forretning.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Søg snarest muligt, da vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat. Af hensyn til GDPR skal alle ansøgninger sendes via rekrutteringsportalen.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Direktør for Salg & Rådgivning, Jane Kaasgaard, på jane.kaasgaard@tryg.dk.
Ansøgningsfrist: 21. oktober 2025
Diversitet & inklusion skaber et stærkere Tryg
Vi mener, at mangfoldighed i tankegang er afgørende for vores fremtidige succes, og vi ønsker at afspejle det samfund, vi er en del af. Derfor arbejder vi målrettet på at sikre en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads, hvor du føler dig respekteret, kan være dig selv og har lige muligheder for at udvikle dig og gøre karriere.
Vi opfordrer derfor alle, uanset køn, alder, oprindelse eller baggrund, til at søge stillingen.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Tryg
Sammen om din karriereudvikling
Hos Tryg har vi høj medarbejdertilfredshed og et stærkt tværfagligt miljø med gode karrieremuligheder. Udvikling og læring er en konstant proces hos os, og vi ønsker, at du vokser og udvikler dig sammen med os.
Uanset om du vil udvide dine faglige kompetencer, tage næste skridt i karrieren eller udforske nye områder, støtter vi dig på din udviklingsrejse.
Udforsk dine muligheder her
Vis tillid
Hos Tryg bygger vi på hinandens tillid, når vi bevæger os ud på ukendt grund som morgendagens tryghedsskaber. Vi tror på, at tillid og frihed under ansvar motiverer din nysgerrighed og dit mod til at gå nye veje. Du får ledere og kolleger, der lægger vægt på både trivsel og resultater.
Hos Tryg oplever du en kultur, der bygger på tillid, ansvar og udvikling hele vejen rundt..
Tag ansvar
Når du starter i Tryg, vil du hurtigt opdage, at ansvar er noget, der fylder. Jo mere ansvar, du vil have, jo mere får du, når du viser, at du kan leve op til det.
Her får du mandat til at udforske nye muligheder, koncepter og løsninger, der skaber tryghed for kunder, kollegaer og samfund i dag og i morgen.
Skab udvikling
I Tryg går du forrest og skaber udviklingen sammen med dine kolleger. Det kræver både mod, vilje og evnen til at gå nye veje. Her tør vi tage chancer, og det giver dig frihed til at forfølge dine idéer og skabe noget nyt.
Det giver store muligheder for dig, som kan, vil og tør sætte tryk på din egen og på Trygs udvikling.