Jobbeskrivelse
Senior Proces Lead - Commercial Lines
Opslået:  18.12.2025
Kontorlokation(er):  Klausdalsbrovej 601, Ballerup, Denmark

Vil du være med til at løfte procesmodenheden i en af Nordens største forsikringsvirksomheder? Har du erfaring med procesoptimering, større forretningsprojekter eller management consulting? Så kan du være den Senior Proces Lead, vi søger.

 

Om jobbet | Procesoptimering og forretningsudvikling

Som Senior Proces Lead får du en synlig rolle, hvor du arbejder tæt sammen med forretningen for at skabe varige forbedringer. Du vil:

  • Lede procesoptimeringsprojekter i en kompleks organisation, hvor du får bred erfaring fra salg til underwriting
  • Planlægge og facilitere forløb med mange stakeholders
  • Gennemføre analyser, der understøtter forretningsbeslutninger
  • Sikre sammenhæng mellem strategi, procesdesign og eksekvering

 

Du bliver en central drivkraft i at identificere og realisere forbedringer i samarbejde med forretningen, der understøtter både kunderejsen og en effektiv drift.

 

Om dig | Struktureret og analytisk facilitator

Vi forestiller os, at du har en stærk kombination af struktur, analyse og formidlingsevne. For at lykkes i rollen ser vi gerne, at du:

  • Har minimum 5 års erfaring med procesoptimering, projektledelse og/eller forretningsudvikling – gerne fra management consulting eller en intern Business Process Management-afdeling
  • Trives med at facilitere komplekse forløb og engagere stakeholders på forskellige niveauer
  • Kommunikerer professionelt på dansk og engelsk

 

Derudover skal du kunne skabe klare beslutningsoplæg og visualisere komplekse emner enkelt i PowerPoint. Du arbejder effektivt både selvstændigt og som en del af et team og har en relevant videregående uddannelse.

 

Om os | Proces Transformation i Tryg

I Proces Transformation bliver du en del af et fagligt stærkt team med kollegaer med forskellige baggrunde. Vi værdsætter diversitet, samarbejde og en uformel tone. Vi er nysgerrige, ambitiøse og brænder for at skabe varige forbedringer i tæt samarbejde med resten af organisationen.

 

Vi understøtter forretningen med at skabe robuste, skalerbare og compliant processer, der gør det lettere at levere gode kundeoplevelser og en effektiv drift. Vi arbejder med hele organisationen – både via egne projekter og som proceseksperter i andres.

 

Vi hjælper blandt andet med:

  • Kortlægning, analyse og standardisering af processer
  • Drive og deltage i projekter, som har brug for proceskompetencer
  • Udvikling af Trygs Operational Excellence-playbook i fællesskab med andre forretningsområder
  • Etablering af metoder, værktøjer og governance

 

Derudover underviser vi forretningen og faciliterer workshops på tværs af teams.

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

Send din ansøgning og dit CV senest 11. januar 2026. Vi opfordrer til, at du undlader at vedhæfte billede i dit CV.

 

Søg snarest muligt, da vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

 

Har du spørgsmål til rollen, er du velkommen til at kontakte Head of Proces Transformation, Carsten Henriksen, på telefon 20 34 73 64 eller mail carsten.henriksen@tryg.dk.