Video Plugin

Senior Projektleder til Project Management Office, Tryg Privat

Verden ændrer sig, og hos Tryg følger du ikke bare med. I fællesskab med dine kollegaer går du forrest, når vi styrer projekterne fra idé til implementering, så vi kan sikre succes for Tryg og vores kunder. 

 

Har du stor erfaring med projektledelse og brænder du for at gøre en forskel for dine projekter, så grib chancen og bliv en del af teamet i rollen som vores nye Senior Projektleder! 

 

Om jobbet | Projekter, der gør en forskel
Som vores nye Senior Projektleder, vil du i hverdagen blive en del af det Project Management Office, som driver de største projekter for Trygs privatforretning i Danmark. Vi søger en fagligt stærk projektleder, som har evnerne til at drive projekter forankret i både privatforretningen og på tværs af hele Tryg. 

 

Projekterne i vores team er varierede og kan bestå af alt fra implementeringen af et nyt (strategisk) partnerskab til målrettede udviklingsopgaver, samt en lang række compliance og innovative udviklingsprojekter, som understøtter Trygs strategiske målsætninger. Vi arbejder tæt sammen med ”Portfolio Office”, som driver vores udviklingsportefølje.

 

Du bliver en del af et professionelt team på 10 personer, som har en uformel omgangstone og et højt fagligt niveau. Vi er effektive, hårdtarbejdende og er gode til at sparre med hinanden, samtidig med at vi har det sjovt. 

 

Om dig | Empatisk og nysgerrig med en alsidig ’værktøjskasse’

Som vores nye projektleder er du ansvarlig for at sikre eksekvering af udvalgte projekter, så de får lov til at skabe værdi i den virkelige verden. Du vil få en stor berøringsflade til resten af organisationen, da projekterne udføres i tæt samarbejde med den øvrige del af Tryg forretningen, oftest med inddragelse af IT. 

 

For at lykkes i rollen er du empatisk og nysgerrig på nye områder og mennesker. Du har et stærkt drive, der gør dig i stand til at arbejde, navigere, kommunikere og skabe relationer på tværs af forretningen på alle niveauer – også når vi møder modvind. Med en solid projektlederværktøjskasse og erfaring kan du tilpasse din tilgang til både agile og mere traditionelle projektmodeller, alt efter hvad der vurderes bedst i forhold til målet og interessenter.
 

Vi ser meget gerne at du:

  • Kan holde det store overblik, uden at miste sansen for detaljen
  • Ser løsninger frem for begrænsninger og holder humøret højt - også i travle perioder
  • Har +6 års erfaring som projekt- eller programleder på større forretningsprojekter 
  • Er effektiv, struktureret og handlingsorienteret
  • Kommunikerer godt og præcist på både dansk og engelsk og trives som oplægsholder og facilitator
  • Har en relevant uddannelsesbaggrund 


Det er vigtigt for os, at du kan indgå i et fagligt stærkt og ambitiøst team, hvor vi løfter i flok og hjælper hinanden med at løse opgaver på tværs, uagtet vores individuelle roller. Du er desuden bevidst om, at projekters succes i høj grad afhænger af dine evner til at engagere projektdeltagere og interessenter, så alle kompetencer på bedste vis bringes i spil. 

 

Om os | Mærk tilliden  
I Tryg Privats Project Management Office, der holder til på vores hovedkontor i Ballerup, får du et spændende og udfordrende arbejde, hvor du dagligt får brug for dine faglige og praktiske færdigheder. Som projektleder i vores team får du en central og aktiv rolle i højt prioriterede og komplekse projekter. Du vil få en høj grad af frihed til selv at tilrettelægge det daglige arbejde – under ansvar for deadlines og samarbejdet med øvrige kollegaer. Vi har højt til loftet, en uformel omgangstone og stor tillid til hinandens evner. 

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

Har du spørgsmål, eller ønsker du at vide mere, er du velkommen til at kontakte Leder af PMO Kristina Ernstsen på kristina.ernstsen@tryg.dk.

 

Send gerne din ansøgning og dit cv allerede i dag og senest den 8. april 2025, da vi løbende indkalder kandidater og ansætter, når vi har fundet den rette.

Custom Plugin

Diversitet & inklusion skaber et stærkere Tryg

Vi mener, at mangfoldighed i tankegang er afgørende for vores fremtidige succes, og vi ønsker at afspejle det samfund, vi er en del af. Derfor arbejder vi målrettet på at sikre en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads, hvor du føler dig respekteret, kan være dig selv og har lige muligheder for at udvikle dig og gøre karriere.

Vi opfordrer derfor alle, uanset køn, alder, oprindelse eller baggrund, til at søge stillingen.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Tryg

Beskrivende tekst
Custom Plugin
Beskrivende tekst

Sammen om din karriereudvikling

Hos Tryg har vi høj medarbejdertilfredshed og et stærkt tværfagligt miljø med gode karrieremuligheder. Udvikling og læring er en konstant proces hos os, og vi ønsker, at du vokser og udvikler dig sammen med os.

Uanset om du vil udvide dine faglige kompetencer, tage næste skridt i karrieren eller udforske nye områder, støtter vi dig på din udviklingsrejse.

Udforsk dine muligheder her

Er vores kendetegn også dine?

Vis tillid

Hos Tryg bygger vi på hinandens tillid, når vi bevæger os ud på ukendt grund som morgendagens tryghedsskaber. Vi tror på, at tillid og frihed under ansvar motiverer din nysgerrighed og dit mod til at gå nye veje. Du får ledere og kolleger, der lægger vægt på både trivsel og resultater.

Hos Tryg oplever du en kultur, der bygger på tillid, ansvar og udvikling hele vejen rundt..

Tag ansvar

Når du starter i Tryg, vil du hurtigt opdage, at ansvar er noget, der fylder. Jo mere ansvar, du vil have, jo mere får du, når du viser, at du kan leve op til det.

Her får du mandat til at udforske nye muligheder, koncepter og løsninger, der skaber tryghed for kunder, kollegaer og samfund i dag og i morgen.

Skab udvikling

I Tryg går du forrest og skaber udviklingen sammen med dine kolleger. Det kræver både mod, vilje og evnen til at gå nye veje. Her tør vi tage chancer, og det giver dig frihed til at forfølge dine idéer og skabe noget nyt.

Det giver store muligheder for dig, som kan, vil og tør sætte tryk på din egen og på Trygs udvikling.