Skade- og Kunderådgiver | Ballerup

Verden forandrer sig, og hos Tryg følger du ikke bare med. Du går forrest, når vi i fællesskab tager ansvaret for mere end 4 millioner kunder, som vi til daglig tilbyder en helt unik kundeoplevelse som Nordens største tryghedsskaber.  
 
Er du en rådgiver med exceptionelt salgs- og servicetalent, og søger du en arbejdsplads hvori din motivation og talent for salg og service både bliver anerkendt og udviklet til sit fulde potentiale? Er svarene ja, og du har Talent for Tryghed, så har du lige nu en fantastisk mulighed for skabe en unik karriere hos Tryg Privat i Ballerup, hvor vi søger nye Skade- og Kunderådgivere.
 

Om dig og dit nye job | Skade- og Kunderådgiver | Talent for salg & tryghed  
Som vores nye Skade- og Kunderådgiver vil du i hverdagen få mulighed for at bidrage til at vores eksisterende, såvel som nye kunder, kan føle sig endnu mere trygge. Vores arbejdsgang er præget af et højt arbejdstempo og ikke mindst af en stor glæde for det, som vi alle sammen brænder for, nemlig det meningsfulde salg via en unik og grundig service.  
 
Til daglig vil du arbejde med en forsikringsgennemgang af Trygs kunder. Helt konkret er du den første kunden møder, når de har haft en skade. Du hjælper kunden og efterfølgende formidler du fordelene ved Trygs forsikringsløsninger og afdækker kundens behov, så vi altid kan imødekomme kundernes individuelle forventninger til Tryg, hvis navn forpligter. Med andre ord arbejder du både med skadebehandling og salg. 

 

For at få succes i jobbet er det derfor vigtigt at:   

  • Du har et stort drive og motiveres af at lære nyt. 
  • Du er ekspert i at udvise empati i dine kundedialoger. 
  • Du er vant til at styre salgssamtalen med dine kunder. 
  • Du er holdspiller og bidrager med godt humør og positive holdninger 
  • Du har vindermentalitet, trives med at blive målt på bl.a. kundetilfredshed og salgsbudgetter, og du går altid efter at levere på dine mål. 

 
Vi arbejder mandag til fredag primært i tidsrummet 08:00 – 16:00. Vi har åbent på telefonerne fra 9-15 og timerne udover bliver benyttet til skadesanmeldelser, udvikling og møder mv. Du vil komme til at arbejde efter en fast timeplan, og du bliver en del af en struktureret hverdag med gode kollegaer og et fantastisk sammenhold. Vi har højt til loftet og godt humør, hvor vi hjælper og støtter hinanden i det daglige til at opnå succes. Vores DNA er bygget på at vi sammen er stærkere, hvilket udmærker sig i at vi tager ansvar, vi er nærværende og vi lykkes sammen. 

  

Nysgerrig på hvem vi er? #talentfortryghed kommer i mange former og farver 🌈 Følg kanalen og bliv inspireret: https://www.instagram.com/talent_for_tryghed/ 

 
Mærk tilliden | Tag ansvaret | Skab udviklingen  
Som vores nye Skade- og Kunderådgiver vil du få en personlig udviklingsplan, som kan videreudvikle dit talent i en stor og kendt forsikringskoncern med stabile rammer for personlig og faglig udfoldelse. 

 

Vi glæder os til at høre fra dig | Søg allerede i dag! 

Ansøgningsfrist er d. 20.10.2024. 
Opstart er 1. januar 2025.  
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at skrive til Mette Grøndal på mette.groendal@tryg.dk  

 

Rekrutteringsprocessen 

  • Du sender dit CV og svarer på nogle spørgsmål - du skal ikke skrive en ansøgning. 
  • Vi laver løbende screening. 
  • De, som udvælges, vil blive inviteret til gruppeinterview i november. 
  • Gruppeinterviewet afholdes på vores kontor i Ballerup. Her skal vi alle lære hinanden bedre at kende, og I skal i fællesskab løse en case – varighed ca. 2 timer. 
  • Inden gruppeinterview skal du løse en færdighedstest. Du får tilsendt et link på mail. 
  • Det rette match vil efterfølgende blive tilbudt ansættelse.
job rekvisition ID:  26484

Vi er en del af Solsikkeprogrammet og opfordrer alle uanset kønsidentitet, alder, baggrund, handikap eller oprindelse til at søge stillingen. Vi er stolte af at have høj medarbejdertilfredshed, stærk faglighed og lige muligheder for at udvikle sin karriere i Tryg-koncernen. Tryg er Skandinaviens største skadesforsikringsselskab med aktiviteter i Danmark, Norge og Sverige. I Danmark består koncernen blandt andet af Tryg, Alka, TJM og Tryg Garanti. TryghedsGruppen er hovedejer af Tryg-koncernen og står bag TrygFonden. Sammen arbejder vi hver dag, på hver vores måde, for at gøre danskernes hverdag mere tryg. Se mere på www.tryg.dk