Er du en rådgiver med exceptionelt salgs- og servicetalent, og søger du en arbejdsplads hvori din motivation og talent for salg og service både bliver anerkendt og udviklet til sit fulde potentiale? Er svarene ja, så har du lige nu en fantastisk mulighed for skabe en unik karriere hos Tryg Privat, hvor vi søger nye Skade- og Kunderådgivere.
Om dig og dit nye job | Skade- og Kunderådgiver | Talent for salg og service
Som vores nye Skade- og Kunderådgiver vil du i hverdagen få mulighed for at bidrage til at vores eksisterende, såvel som nye kunder, kan føle sig endnu mere trygge. Vores arbejdsgang er præget af et højt arbejdstempo og ikke mindst af en stor glæde for det, som vi alle sammen brænder for, nemlig det meningsfulde salg via en unik og grundig service.
Til daglig vil du arbejde med en forsikringsgennemgang af Trygs private kunder. Helt konkret er du den første kunden møder, når de har haft en skade. Du hjælper kunden og efterfølgende formidler du fordelene ved Trygs forsikringsløsninger og afdækker kundens behov, så vi altid kan imødekomme kundernes individuelle forventninger til Tryg. Med andre ord arbejder du både med skadebehandling og salg.
For at få succes i jobbet er det derfor vigtigt at:
- Du har et stort drive og motiveres af at lære nyt.
- Du er ekspert i at udvise empati i dine kundedialoger.
- Du er vant til at styre salgssamtalen med dine kunder.
- Du er holdspiller og bidrager med godt humør og positive holdninger
- Du har vindermentalitet, trives med at blive målt på bl.a. kundetilfredshed og salgsbudgetter, og du går altid efter at levere på dine mål.
Rollen er i Tryg indplaceret i Forsikringsoverenskomsten på niveau 31 og startgrundlønnen er 31.981 kr. Er du forsikringsuddannet, vil din startløn afhænge af objektive kriterier som erfaring, resultater og ansvar. I Tryg består din samlede lønpakke af grundløn, pension og forhøjet ferietillæg. Du får 5 ugers ferie, 5 ekstra fridage og 0,45 % Bededagstillæg. Derudover får du attraktive medarbejderforsikringer, herunder sundheds- og tandforsikring.
Vi arbejder mandag til fredag primært i tidsrummet 08:00 – 16:00. Vi har åbent på telefonerne fra 9-15 og timerne udover bliver benyttet til skadesanmeldelser, udvikling og møder mv. Du vil komme til at arbejde efter en fast timeplan, og du bliver en del af en struktureret hverdag med gode kollegaer og et fantastisk sammenhold. Vi har højt til loftet og godt humør, hvor vi hjælper og støtter hinanden i det daglige til at opnå succes. Vores DNA er bygget på at vi sammen er stærkere, hvilket udmærker sig i at vi tager ansvar, vi er nærværende og vi lykkes sammen.
Mærk tilliden | Tag ansvaret | Skab udviklingen
Som vores nye Skade- og Kunderådgiver vil du få en personlig udviklingsplan, som kan videreudvikle dit talent i en stor og kendt forsikringskoncern med stabile rammer for personlig og faglig udfoldelse. Hvis du allerede er uddannet på Forsikringsakademiet, vil vi tilpasse uddannelsesforløbet til dig. Har du ikke erfaring med forsikring, kan du se frem til en spændende kunderådgiveruddannelse i Tryg og senere på Forsikringsakademiet med en afsluttende eksamen. Her skal du være indstillet på, at der vil være hjemmeopgaver fra Forsikringsakademiet som skal løses uden for arbejdstiden.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Mette Grøndal på mail mette.groendal@tryg.dk
Rekrutteringsprocessen
- Du uploader dit CV og svarer på nogle ansøgningsspørgsmål. Du skal ikke skrive en ansøgning. Vi opfordrer til, at du undlader at vedhæfte billede i dit CV.
- Vi laver løbende screening.
- De kandidater vi er nysgerrige på, vil blive inviteret til gruppeinterview.
- Gruppeinterviewet afholdes på vores kontor i Ballerup. Her skal vi alle lære hinanden bedre at kende, og I skal i fællesskab løse en case – varighed ca. 2,5 timer.
- Er du det rette match vil du efterfølgende blive tilbudt ansættelse.
- I nogle tilfælde kan det være, at lederen inviterer kandidater til en individuel 2. samtale.
Tryg er forpligtet til fair og lige løn. I rekrutteringsprocessen spørger vi ikke ind til din nuværende eller tidligere løn, jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv.
Vigtige datoer
Ansøgningsfrist: 1. marts 2026
Startdato: 1. maj 2026
Diversitet & inklusion skaber et stærkere Tryg
Vi mener, at mangfoldighed i tankegang er afgørende for vores fremtidige succes, og vi ønsker at afspejle det samfund, vi er en del af. Derfor arbejder vi målrettet på at sikre en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads, hvor du føler dig respekteret, kan være dig selv og har lige muligheder for at udvikle dig og gøre karriere.
Vi opfordrer derfor alle, uanset køn, alder, oprindelse eller baggrund, til at søge stillingen.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Tryg
Sammen om din karriereudvikling
Hos Tryg har vi høj medarbejdertilfredshed og et stærkt tværfagligt miljø med gode karrieremuligheder. Udvikling og læring er en konstant proces hos os, og vi ønsker, at du vokser og udvikler dig sammen med os.
Uanset om du vil udvide dine faglige kompetencer, tage næste skridt i karrieren eller udforske nye områder, støtter vi dig på din udviklingsrejse.
Udforsk dine muligheder her
Vis tillid
Hos Tryg bygger vi på hinandens tillid, når vi bevæger os ud på ukendt grund som morgendagens tryghedsskaber. Vi tror på, at tillid og frihed under ansvar motiverer din nysgerrighed og dit mod til at gå nye veje. Du får ledere og kolleger, der lægger vægt på både trivsel og resultater.
Hos Tryg oplever du en kultur, der bygger på tillid, ansvar og udvikling hele vejen rundt..
Tag ansvar
Når du starter i Tryg, vil du hurtigt opdage, at ansvar er noget, der fylder. Jo mere ansvar, du vil have, jo mere får du, når du viser, at du kan leve op til det.
Her får du mandat til at udforske nye muligheder, koncepter og løsninger, der skaber tryghed for kunder, kollegaer og samfund i dag og i morgen.
Skab udvikling
I Tryg går du forrest og skaber udviklingen sammen med dine kolleger. Det kræver både mod, vilje og evnen til at gå nye veje. Her tør vi tage chancer, og det giver dig frihed til at forfølge dine idéer og skabe noget nyt.
Det giver store muligheder for dig, som kan, vil og tør sætte tryk på din egen og på Trygs udvikling.