Jobbeskrivelse
Video Plugin
Skadebehandler til Team Tand
Opslået:  28.04.2026
Kontorlokation(er):  Klausdalsbrovej 601, Ballerup, Denmark

Kunne du tænke dig at arbejde med tandskader og tandbehandlingsforsikringer, og være med til at levere sublime kundeoplevelser?

 

Netop nu leder vi efter en ny kollega, der kan tage ansvar og sikre en tryg og tillidsfuld sagsbehandling, når vores kunder gør brug af deres tandbehandlingsforsikring, eller er ude for en tandskade.

 

Vi søger skadebehandlere til både vikariat (på 12 måneder) og fast stilling.

 

Om jobbet | Høj faglighed, selvstændighed og tempo

Som skadebehandler hos os holder du overblikket og sikrer, at kunden får en hurtig og effektiv løsning. Du håndterer skadesanmeldelser vedrørende tandbehandling og tandskader. Du vil være den første, der modtager anmeldelsen, og du vil have både telefonisk og skriftlig kontakt med kunden. Du træffer selvstændige afgørelser baseret på de oplysninger, du indhenter, og du følger kunden hele vejen, indtil sagen er afsluttet.

 

Vi arbejder i et team med fokus på fælles mål, sparring og stærkt samarbejde, hvor vi har stort fokus på sparring med kollegaer og vores tandlægekonsulenter for at løse sagerne på bedste vis.

 

Om dig | Erfaring med forsikring

For at lykkes i rollen har du kendskab til forsikring og behandling af skader f.eks. skadebehandler i lignende stilling, hvor du har haft kundekontakt over telefon og mail.  Tandfaglig baggrund er en fordel, men ikke et krav.

 

Vi ser gerne at du samtidig kan kende dig selv i nedenstående: 

  • Du er nysgerrig åben overfor kontinuerlig effektivisering af processer
  • Du er ambitiøs og trives med at du bliver målt på din performance
  • Du kan lide at arbejde selvstændigt og tager styring i dine opgaver
  • Du har en god fornemmelse for kundens situation og forstår at sætte kunden i centrum
  • Du trives i et miljø, præget af højt tempo.

 

Om os | Et stærkt team med fælles mål

Du bliver en del af divisionen Personskade & Dyr i Trygs skadesforretning, Skade DK. Tandteamet består af 30 skadebehandlere. Vi har forskellige baggrunde, herunder bl.a. klinikassistenter og forsikringsuddannede. Vi lægger vægt på fællesskab, samarbejde og at fejre vores succeser.

 

Vi motiveres af at gøre en forskel og levere høj kvalitet og hastighed i vores arbejde, så vores kunder efter hvert telefonopkald sidder tilbage med en oplevelse af kundeservice i verdensklasse. Vi har fokus på at udvikle dine kompetencer inden for både forsikring, tandfaglighed og god kundedialog.

 

Vi glæder os til at høre fra dig! 

Send din ansøgning og dit CV senest 14. maj 2026. Vi opfordrer til, at du undlader at vedhæfte billede i dit CV.
Vi inviterer løbende relevante kandidater til samtale, så send gerne din ansøgning allerede i dag. Når den rette kandidat er fundet, afsluttes rekrutteringsprocessen.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamledere Mia Hessellund Bang tlf.: 41 86 28 54 eller Malene Ørnsholt tlf.: 53 53 83 62

Custom Plugin

Diversitet & inklusion skaber et stærkere Tryg

Vi mener, at mangfoldighed i tankegang er afgørende for vores fremtidige succes, og vi ønsker at afspejle det samfund, vi er en del af. Derfor arbejder vi målrettet på at sikre en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads, hvor du føler dig respekteret, kan være dig selv og har lige muligheder for at udvikle dig og gøre karriere.

Vi opfordrer derfor alle, uanset køn, alder, oprindelse eller baggrund, til at søge stillingen.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Tryg

Beskrivende tekst
Custom Plugin
Beskrivende tekst

Sammen om din karriereudvikling

Hos Tryg har vi høj medarbejdertilfredshed og et stærkt tværfagligt miljø med gode karrieremuligheder. Udvikling og læring er en konstant proces hos os, og vi ønsker, at du vokser og udvikler dig sammen med os.

Uanset om du vil udvide dine faglige kompetencer, tage næste skridt i karrieren eller udforske nye områder, støtter vi dig på din udviklingsrejse.

Udforsk dine muligheder her

Er vores kendetegn også dine?

Vis tillid

Hos Tryg bygger vi på hinandens tillid, når vi bevæger os ud på ukendt grund som morgendagens tryghedsskaber. Vi tror på, at tillid og frihed under ansvar motiverer din nysgerrighed og dit mod til at gå nye veje. Du får ledere og kolleger, der lægger vægt på både trivsel og resultater.

Hos Tryg oplever du en kultur, der bygger på tillid, ansvar og udvikling hele vejen rundt..

Tag ansvar

Når du starter i Tryg, vil du hurtigt opdage, at ansvar er noget, der fylder. Jo mere ansvar, du vil have, jo mere får du, når du viser, at du kan leve op til det.

Her får du mandat til at udforske nye muligheder, koncepter og løsninger, der skaber tryghed for kunder, kollegaer og samfund i dag og i morgen.

Skab udvikling

I Tryg går du forrest og skaber udviklingen sammen med dine kolleger. Det kræver både mod, vilje og evnen til at gå nye veje. Her tør vi tage chancer, og det giver dig frihed til at forfølge dine idéer og skabe noget nyt.

Det giver store muligheder for dig, som kan, vil og tør sætte tryk på din egen og på Trygs udvikling.