Kunne du tænke dig at arbejde med tandskader og tandbehandlingsforsikringer, og være med til at levere sublime kundeoplevelser?
Netop nu leder vi efter en ny kollega, der kan tage ansvar og sikre en tryg og tillidsfuld sagsbehandling, når vores kunder gør brug af deres tandbehandlingsforsikring, eller er ude for en tandskade.
Om jobbet | Tag ansvar
Som skadebehandler hos os holder du overblikket og sikrer, at kunden får en hurtig og effektiv løsning. Du håndterer skadesanmeldelser vedrørende tandbehandling og tandskader. Du vil være den første, der modtager anmeldelsen, og du vil have både telefonisk og skriftlig kontakt med kunden. Du træffer selvstændige afgørelser baseret på de oplysninger, du indhenter, og du følger kunden hele vejen, indtil sagen er afsluttet.
Vi arbejder i et team med fokus på fælles mål, sparring og stærkt samarbejde, hvor vi har stort fokus på sparring med kollegaer og vores tandlægekonsulenter for at løse sagerne på bedste vis.
Om dig | Erfaring med forsikring
For at lykkes i rollen har du kendskab til forsikring og behandling af skader f.eks. skadebehandler i lignende stilling, hvor du har haft kundekontakt over telefon og mail. Tandfaglig baggrund er en fordel, men ikke et krav.
Vi ser gerne at du samtidig kan kende dig selv i nedenstående:
- Du er nysgerrig åben overfor kontinuerlig effektivisering af processer
- Du er ambitiøs og trives med at du bliver målt på din performance
- Du kan lide at arbejde selvstændigt og tager styring i dine opgaver
- Du har en god fornemmelse for kundens situation og forstår at sætte kunden i centrum
- Du trives i et miljø, præget af højt tempo.
Om os | Et stærkt team med fælles mål
Du bliver en del af divisionen Personskade & Dyr i Trygs skadesforretning, Skade DK. Tandteamet består af 30 skadebehandlere. Vi har forskellige baggrunde, herunder bl.a. klinikassistenter og forsikringsuddannede. Vi lægger vægt på fællesskab, samarbejde og at fejre vores succeser.
Vi motiveres af at gøre en forskel og levere høj kvalitet og hastighed i vores arbejde, så vores kunder efter hvert telefonopkald sidder tilbage med en oplevelse af kundeservice i verdensklasse. Vi har fokus på at udvikle dine kompetencer inden for både forsikring, tandfaglighed og god kundedialog
Vi glæder os til at høre fra dig!
Send din ansøgning og dit CV senest 08.01.2026. Vi opfordrer til, at du undlader at vedhæfte billede i dit CV.
Vi inviterer løbende relevante kandidater til samtale, så send gerne din ansøgning allerede i dag. Når den rette kandidat er fundet, afsluttes rekrutteringsprocessen.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder, Malene Ørnsholt på tlf.: 53 53 83 62