Video Plugin

Strategisk HR Udviklingskonsulent

Er du en erfaren HR-udviklingsprofil med lyst til at drive people-agendaen i strategiske transformationsprojekter i Tryg? Og har du erfaring med at arbejde strategisk med HR på tværs af en stor organisation? Så tilbyder vi en spændende mulighed for at blive en del af HR-udviklingsteamet i Tryg.

 

Om os | Forretningsnært og strategisk HR

Tryg er Skandinaviens største forsikringsselskab med over 7.500 medarbejdere i Danmark, Norge og Sverige. Vores ambition er at blive verdens bedste forsikringsselskab – og vi tror på, at people-agendaen er vigtig for at opnå dette.

 

Til et af vores skandinaviske HR-udviklingsteams, "Organization, Performance & Learning", er vi på udkig efter en erfaren kollega. Vores team på 6 personer fokuserer på organisationsudvikling, people performance, læring, kultur og change management. Teamet indgår i en større udviklingsfunktion i HR med i alt 19 kollegaer, der arbejder med bl.a. ledelsesudvikling, talent, DEI, EVP og people insights.

 

Om Rollen | Strategiske HR-initiativer til at understøtte Trygs transformation

Du får ansvar for at designe og drive HR-initiativer, der understøtter nogle af vores største transformationsprojekter i Trygs kommende strategiperiode. Projekterne skal bl.a. udbygge Trygs konkurrencedygtighed og vores position som en attraktiv arbejdsplads. Der er både elementer af organisationsdesign, employee experience og change management i rollen.

 

Omdrejningspunktet for din rolle er at "oversætte" komplekse problemstillinger til relevante løsningsforslag via en bred HR-toolbox. Rollen vil udvikle sig løbende sammen med vores forretningsstrategi og kræver, at du mestrer forretningsforståelse, konceptualisering og implementering for at være succesfuld.

 

Du vil arbejde tæt sammen med kollegaer i vores HR-udviklingsteams, vores HR Business Partnere og seniorledere i forretningen. Rollen kræver et analytisk mindset, en vekslen mellem strategisk tænkning og operationel eksekvering, og erfaring med projektledelse, stakeholders og kommunikation er essentielt.

 

Om dig | Strategisk HR-erfaring & stærk projektledelse

Du har +7 års HR-erfaring som enten managementkonsulent eller HR-udviklingskonsulent i en stor organisation, da du får brug for hele din HR-værktøjskasse og en god forståelse for dynamikkerne i en stor organisation.

 

For at du kan lykkes i rollen, lægger vi vægt på, at du er:

  • erfaren i HR-disciplinerne som helhed og kan trække på dem i sammenhæng, når du udvikler koncepter og løsninger. Det er en fordel, hvis du har konkret erfaring med organisational design.
  • god til at danne dig overblik, arbejde struktureret og analytisk og veksle uproblematisk mellem detaljen og overblikket.
  • en stærk projektleder, der har evnerne til at operationalisere og eksekvere på komplekse opgaver og holde momentum i en dynamisk kontekst.
  • en stærk kommunikator og god til stakeholder management og vægter samarbejde højt som en del af problemløsningen.

 

Vi arbejder i hverdagen på de skandinaviske sprog, men du skal kunne begå dig ubesværet på engelsk i skrift og tale. Der er begrænset rejseaktivitet, da vi arbejder godt sammen online.

 

Vi ser frem til at høre fra dig!

For yderligere information om denne rolle, kontakt Head of Organisation, Performance & Learning, Malene Mollerup på: malene.mollerup@tryg.dk. Vi afholder samtaler løbende og opfordrer derfor til, at du søger stillingen snarest muligt og senest d. 10.02.25.

Custom Plugin

Diversitet & inklusion skaber et stærkere Tryg

Vi mener, at mangfoldighed i tankegang er afgørende for vores fremtidige succes, og vi ønsker at afspejle det samfund, vi er en del af. Derfor arbejder vi målrettet på at sikre en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads, hvor du føler dig respekteret, kan være dig selv og har lige muligheder for at udvikle dig og gøre karriere.

Vi opfordrer derfor alle, uanset køn, alder, oprindelse eller baggrund, til at søge stillingen.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Tryg

Beskrivende tekst
Custom Plugin
Beskrivende tekst

Sammen om din karriereudvikling

Hos Tryg har vi høj medarbejdertilfredshed og et stærkt tværfagligt miljø med gode karrieremuligheder. Udvikling og læring er en konstant proces hos os, og vi ønsker, at du vokser og udvikler dig sammen med os.

Uanset om du vil udvide dine faglige kompetencer, tage næste skridt i karrieren eller udforske nye områder, støtter vi dig på din udviklingsrejse.

Udforsk dine muligheder her

Er vores kendetegn også dine?

Vis tillid

Hos Tryg bygger vi på hinandens tillid, når vi bevæger os ud på ukendt grund som morgendagens tryghedsskaber. Vi tror på, at tillid og frihed under ansvar motiverer din nysgerrighed og dit mod til at gå nye veje. Du får ledere og kolleger, der lægger vægt på både trivsel og resultater.

Hos Tryg oplever du en kultur, der bygger på tillid, ansvar og udvikling hele vejen rundt..

Tag ansvar

Når du starter i Tryg, vil du hurtigt opdage, at ansvar er noget, der fylder. Jo mere ansvar, du vil have, jo mere får du, når du viser, at du kan leve op til det.

Her får du mandat til at udforske nye muligheder, koncepter og løsninger, der skaber tryghed for kunder, kollegaer og samfund i dag og i morgen.

Skab udvikling

I Tryg går du forrest og skaber udviklingen sammen med dine kolleger. Det kræver både mod, vilje og evnen til at gå nye veje. Her tør vi tage chancer, og det giver dig frihed til at forfølge dine idéer og skabe noget nyt.

Det giver store muligheder for dig, som kan, vil og tør sætte tryk på din egen og på Trygs udvikling.