Jobbeskrivelse
Video Plugin
Strategisk Projektleder til Skade
Opslået:  31.03.2026
Kontorlokation(er):  Klausdalsbrovej 601, Ballerup, Denmark

Vil du være med til at eksekvere den strategiske dagsorden for en af Danmarks største virksomheder? Så har vi en spændende mulighed for dig som strategisk projektleder i Trygs forretningsområde med ansvar for skadebehandling i Danmark.

Om jobbet | Eksekveringsstærk projektleder med strategisk blik

I Strategy Implementation driver vi projekter på tværs af hele skadeområdet og hjælper organisationen med at omsætte Trygs langsigtede strategi til konkret handling. Som strategisk projektleder får du ansvaret for at sikre, at projekter med høj strategisk betydning kommer sikkert i mål – i tæt samarbejde med kolleger på tværs af Tryg.

Dit arbejde bliver både varieret og forretningsnært. Mens dit hovedfokus vil være på ledelse af konkrete projekter, vil du også kunne fungere som bindeled mellem skadeforretningen og Trygs øvrige forretningsområder og gruppefunktioner samt løbende bidrage til at understøtte afdelingens og forretningsområdets ledelse.

Som strategisk projektleder består dine kerneopgaver i at:

  • Udarbejde og præsentere beslutningsoplæg til projektledelsen samt den overordnede ledelse i Tryg, herunder udarbejde underbyggende analyser og identificere relevante opmærksomhedspunkter og risici
  • Definere projekters problemstilling og scope og forventede forretningsværdi samt kortlægge stakeholders og afhængigheder
  • Strukturere projektet i relevante arbejdsspor og udarbejde projektplaner for disse
  • Uddelegere konkrete opgaver til kolleger på tværs af forretningen og understøtte at disse leveres rettidigt og i tilfredsstillende kvalitet
  • Løbende kommunikere om projektets fremdrift til dets stakeholders samt eskalere større udfordringer til projektledelsen

Eksempler på potentielle projekter inkluderer:

  • Definere fremtidens kundeoplevelse og aktiviteter til at føre den ud i livet
  • Drive udrulningen af systemer og teknologier og sikre, at disse muliggør øget effektivitet i skadebehandlingen
  • Bidrage til udarbejdelsen af Trygs kommende 2030-strategi

Om dig | Tag ansvar og skab udvikling

Du motiveres af at samarbejde med dine kolleger om at sikre gennemførsel af komplekse projekter og problemstillinger. Du har en relevant videregående uddannelse som f.eks. cand.merc, cand.oecon, cand.polit eller lignende, og du er ideelt godt bekendt med Microsoft Office-programmer som Excel og PowerPoint.

Du har erfaring som projektleder, strategikonsulent eller fra en strategi- eller udviklingsfunktion, hvor du har vist, at du kan samarbejde bredt, skabe overblik og drive projekter med høj strategisk bevågenhed. Du er analytisk stærk, struktureret og kommunikerer komplekse problemstillinger klart og præcist.

Kendskab til forsikringsbranchen er ikke et krav.

Om os | Et nyt team med ansvar for projektledelse på tværs af skadesområdet

Strategy Implementation er et relativt nyt team med ansvar for strategiske projekter på tværs af Trygs danske skadeområde. Det betyder, at du får god mulighed for at præge både arbejdsgange og teamkultur. Vi værdsætter høj faglighed, stort ansvar, tillid og plads til forskellighed, og vi arbejder tæt sammen med kolleger på tværs af organisationen.

Du vil referere til Head of Strategy Implementation. Teamet består af tre strategiske projektledere og arbejder tæt sammen med de øvrige teams i afdelingen: Business Intelligence, Digital Development & Claims Excellence og Business Risk Office.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Send din ansøgning og dit CV senest 19. april 2026. Vi opfordrer til, at du undlader at vedhæfte billede i dit CV.

Vi inviterer løbende relevante kandidater til samtale, så send gerne din ansøgning allerede i dag. Når den rette kandidat er fundet, afsluttes rekrutteringsprocessen.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Development, Frederik Tryde, på frederik.tryde@tryg.dk.

Custom Plugin

Diversitet & inklusion skaber et stærkere Tryg

Vi mener, at mangfoldighed i tankegang er afgørende for vores fremtidige succes, og vi ønsker at afspejle det samfund, vi er en del af. Derfor arbejder vi målrettet på at sikre en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads, hvor du føler dig respekteret, kan være dig selv og har lige muligheder for at udvikle dig og gøre karriere.

Vi opfordrer derfor alle, uanset køn, alder, oprindelse eller baggrund, til at søge stillingen.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Tryg

Beskrivende tekst
Custom Plugin
Beskrivende tekst

Sammen om din karriereudvikling

Hos Tryg har vi høj medarbejdertilfredshed og et stærkt tværfagligt miljø med gode karrieremuligheder. Udvikling og læring er en konstant proces hos os, og vi ønsker, at du vokser og udvikler dig sammen med os.

Uanset om du vil udvide dine faglige kompetencer, tage næste skridt i karrieren eller udforske nye områder, støtter vi dig på din udviklingsrejse.

Udforsk dine muligheder her

Er vores kendetegn også dine?

Vis tillid

Hos Tryg bygger vi på hinandens tillid, når vi bevæger os ud på ukendt grund som morgendagens tryghedsskaber. Vi tror på, at tillid og frihed under ansvar motiverer din nysgerrighed og dit mod til at gå nye veje. Du får ledere og kolleger, der lægger vægt på både trivsel og resultater.

Hos Tryg oplever du en kultur, der bygger på tillid, ansvar og udvikling hele vejen rundt..

Tag ansvar

Når du starter i Tryg, vil du hurtigt opdage, at ansvar er noget, der fylder. Jo mere ansvar, du vil have, jo mere får du, når du viser, at du kan leve op til det.

Her får du mandat til at udforske nye muligheder, koncepter og løsninger, der skaber tryghed for kunder, kollegaer og samfund i dag og i morgen.

Skab udvikling

I Tryg går du forrest og skaber udviklingen sammen med dine kolleger. Det kræver både mod, vilje og evnen til at gå nye veje. Her tør vi tage chancer, og det giver dig frihed til at forfølge dine idéer og skabe noget nyt.

Det giver store muligheder for dig, som kan, vil og tør sætte tryk på din egen og på Trygs udvikling.