Jobbeskrivelse
Student Worker til Talent Acquisistion
Opslået:  23.12.2025
Kontorlokation(er):  Klausdalsbrovej 601, Ballerup, Denmark

Brænder du ligesom os for rekruttering og employer branding, og synes du, at det er blandt de mest spændende discipliner inden for HR? Er du nysgerrig af natur og trives bedst, når du får ansvar og mandat til at gøre en forskel?

 

Hvis du kan svare ja til dette, så vil vi meget gerne hjælpe dig med at udfolde dit rekrutteringstalent i rollen som Talent Acquisition Student Worker hos Commercial Lines i Tryg.

 

Om os | Vær med til at tiltrække og ansætte nye kolleger
Tryg er et af Skandinaviens største skadeforsikringsselskaber og i Talent Acquisition (TA) arbejder vi hver dag for at understøtte Trygs strategi ved at tiltrække og ansætte de rette mennesker til at drive Trygs succes både nu og i fremtiden. Vi er et team på fem Talent Acquisition Partnere og tre studerende, og derudover har vi TA-kolleger i Norge og Sverige. Vi har en særlig opgave i at hjælpe vores erhvervsområde, Commercial Lines, med løbende at rekruttere og vi søger derfor endnu en Student Worker til teamet.

 

Stillingen er fra 15-25 timer om ugen på Trygs hovedkontor i Ballerup. Her vil du sidde sammen med Commercial Lines og have en tæt kontakt med lederne. Commercial Lines har ansvaret for salg og rådgivning til alle vores erhvervskunder og består af mere end 900 medarbejdere på tværs af Danmark.

 

Vi garanterer dig, at du kan udvikle dig selv og dine kompetencer hos os, og du bliver en del af et stærkt fagligt team, med mulighed for støtte og sparring.

 

Om rollen | Bred portefølje af opgaver

Rollen har stort fokus på rekruttering, og det vil være dit ansvar at rekruttere nye studentermedhjælpere, vikarer, erhvervskunderådgivere m.fl. til Commercial Lines. Vi vil sørge for, at du får en grundig oplæring i alle dele af rollen, men det er vigtigt, at du har blik for både det relationelle og administrative.

 

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Administrativt ansvar for rekrutteringsopgaver, herunder at sætte jobannoncer op, håndtere kontrakter, opdatere organisationsdiagrammet m.m.
  • Udvælge kandidater til samtaler, herunder sikre gennemgang af ansøgninger og telefonscreening
  • Afholde jobsamtaler
  • Assistere i Employer Branding initiativer som f.eks. skolebesøg
     

Om dig | Sans for at holde et stort overblik
Vi forestiller os, at du er godt i gang med din bachelor eller lige er startet på din kandidat. Uddannelsesretning er underordnet, men vi ser gerne, at det er relevant for stillingen.

 

Du opnår størst succes i rollen, hvis du:

  • Er serviceminded, imødekommende, systematisk og har god sans for detaljen
  • Er selvkørende og kan bevare overblikket, særligt i travle perioder med mange forskellige opgaver
  • Evner til at prioritere arbejdsopgaverne, så du hele tiden sikrer tilfredsstillende leverancer til tiden og sikrer rettidig opfølgning både overfor forretningen og vores kandidater

 

Vi glæder os til at høre fra dig | Ansøgningsfrist d. 18. januar
Hvis du kan se dig selv i rollen, så søg allerede i dag, da vi løbende indkalder relevante kandidater til samtale.

 

I stedet for at sende en traditionel ansøgning, beder vi dig kun om at uploade dit CV. Vi har udarbejdet to spørgsmål, som du meget gerne må besvare i forbindelse med, at du søger stillingen.

 

Spørgsmål 1: Hvad er din motivation for at søge jobbet?

Spørgsmål 2: Hvilke kompetencer fra tidligere arbejde tænker du kan bidrage til rollen?

 

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Senior Talent Acquisition Partner, Laust Jacobsen, på laust.jacobsen@tryg.dk.
På grund af juleferie, vil spørgsmål først blive besvaret efter uge 2.