Vil du være med til at styrke Trygs bæredygtigheds- og ESG-rapportering? Har du interesse for eller måske endda erfaring med ESG-data, så har vi et spændende job til dig i Trygs Sustainability & ESG team.
I Tryg er bæredygtighed en integreret del af vores koncernstrategi med ambitiøse målsætninger inden for vores tre fokusområder Future-fit products, Climate action og Empowering people. Vi rapporterer efter EU’s Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD), hvilket stiller høje krav til omfanget og kvaliteten af koncernens ESG-data. Derfor søger vi nu en dygtig studentermedhjælper, der kan hjælpe os med løbende at forbedre og modne rapporteringsprocesserne – og sikre ESG‑data af høj kvalitet.
Om jobbet | ESG-data og rapportering
De primære arbejdsopgaver vil omhandle ESG‑data og rapportering – men præcis som ESG‑agendaen spænder bredt, gør vores teams opgaver det også. Du får derfor mulighed for at arbejde på tværs af mange spændende områder og være med dér, hvor udviklingen sker. Du kan derfor forvente også at blive involveret i opgaver relateret til f.eks. kommunikation (hjemmeside, præsentationer, oplæg etc.) eller research på tværs af hele teamets fokusområder og arbejdsopgaver.
Dine primære opgaver inkluderer:
- Assistere med opsætning, indsamling, kontrol og dokumentation af ESG-data til rapportering
- Rapportering og kontrol af prioriterede ESG-ratings
- Opdatering af hjemmesider og udarbejdelse af PowerPoint-præsentationer om Trygs strategi og mål for bæredygtighed.
Om dig | Energisk, struktureret & løsningsorienteret
Vi forestiller os, at du enten er på dit sidste år af bacheloruddannelsen eller første år af kandidatstudiet og læser en uddannelse, hvor du allerede har stiftet bekendtskab med bæredygtigheds- og ESG‑temaer, eller hvor du har udviklet stærke kompetencer inden for datahåndtering og analytisk arbejde. Du har samtidig en grundforståelse for ESG‑data og kendskab til de væsentligste datapunkter, der indgår i ESG‑rapportering.
Ingen kan alt, men måske kan du genkende dig selv i flere af nedenstående punkter:
- Du arbejder sikkert i Excel og trives med store datamængder, pivottabeller og lignende værktøjer.
- Du har gerne erfaring med Power BI – eller lyst til at lære det.
- Du kommunikerer flydende på dansk og har stærke skriftlige engelskkundskaber.
- Du er struktureret, detaljeorienteret og går til opgaverne med energi og nysgerrighed.
Om os | Et tværnordisk team i et af Skandinaviens største skadesforsikringsselskaber
Du bliver en del af vores nordiske Sustainability & ESG-team, som består af fire kollegaer og en nordisk chef med base i Ballerup. Sammen arbejder vi på tværs af organisationen i Danmark, Norge og Sverige for at integrere centrale bæredygtighedstemaer i vores produkter, processer og governance. Derudover har vi ansvaret for den tværgående ESG‑rapportering.
Tryg er et af Skandinaviens største skadeforsikringsselskaber med forsikringsaktiviteter i Danmark, Norge og Sverige og sikrer dagligt tryghed og værdi for mere end 6 millioner kunder. Tryg er noteret på Nasdaq OMX Copenhagen, og vores hovedaktionær TryghedsGruppen smba uddeler årligt cirka 650 mio. DKK til tryghedsskabende formål via TrygFonden. Du vil indgå i et dynamisk miljø drevet af en ambitiøs succeskultur, der har kunderne i fokus.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Har du spørgsmål til rollen, er du velkommen til at kontakte Head of Sustainability & ESG, Camilla Nielsen, camilla.nielsen@tryg.dk eller telefon 4186 2621.
Ansøgningsfrist: 22. marts 2026
Diversitet & inklusion skaber et stærkere Tryg
Vi mener, at mangfoldighed i tankegang er afgørende for vores fremtidige succes, og vi ønsker at afspejle det samfund, vi er en del af. Derfor arbejder vi målrettet på at sikre en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads, hvor du føler dig respekteret, kan være dig selv og har lige muligheder for at udvikle dig og gøre karriere.
Vi opfordrer derfor alle, uanset køn, alder, oprindelse eller baggrund, til at søge stillingen.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Tryg
Sammen om din karriereudvikling
Hos Tryg har vi høj medarbejdertilfredshed og et stærkt tværfagligt miljø med gode karrieremuligheder. Udvikling og læring er en konstant proces hos os, og vi ønsker, at du vokser og udvikler dig sammen med os.
Uanset om du vil udvide dine faglige kompetencer, tage næste skridt i karrieren eller udforske nye områder, støtter vi dig på din udviklingsrejse.
Udforsk dine muligheder her
Vis tillid
Hos Tryg bygger vi på hinandens tillid, når vi bevæger os ud på ukendt grund som morgendagens tryghedsskaber. Vi tror på, at tillid og frihed under ansvar motiverer din nysgerrighed og dit mod til at gå nye veje. Du får ledere og kolleger, der lægger vægt på både trivsel og resultater.
Hos Tryg oplever du en kultur, der bygger på tillid, ansvar og udvikling hele vejen rundt..
Tag ansvar
Når du starter i Tryg, vil du hurtigt opdage, at ansvar er noget, der fylder. Jo mere ansvar, du vil have, jo mere får du, når du viser, at du kan leve op til det.
Her får du mandat til at udforske nye muligheder, koncepter og løsninger, der skaber tryghed for kunder, kollegaer og samfund i dag og i morgen.
Skab udvikling
I Tryg går du forrest og skaber udviklingen sammen med dine kolleger. Det kræver både mod, vilje og evnen til at gå nye veje. Her tør vi tage chancer, og det giver dig frihed til at forfølge dine idéer og skabe noget nyt.
Det giver store muligheder for dig, som kan, vil og tør sætte tryk på din egen og på Trygs udvikling.