Video Plugin

Studentermedhjælper til forretningsudvikling og support

Er du god til at skabe struktur, trives du i en dynamisk organisation, og har du lyst til at prøve kræfter med en bred vifte af opgaver? Så er denne stilling som studentermedhjælper i Partner Privat måske noget for dig!  

 

Vi søger en engageret kollega, der kan støtte vores team i arbejdet med at videreudvikle eksisterende, samarbejder og være med til at etablere nye strategiske partnerskaber på privatmarkedet. Du bliver en del af et dedikeret team, der arbejder tæt sammen for at skabe værdifulde løsninger for kollegaer, partnere og kunder. 

 

Om jobbet | Alsidige opgaver med stort ansvar 

Som studentermedhjælper bliver du en vigtig del af teamet og får ansvar for en bred vifte af opgaver. Derfor søger vi dig, der er proaktiv, fleksibel og kan arbejde struktureret. 

 

Dine opgaver vil blandt andet omfatte: 

  • Bidrage til udvikling og drift af eksisterende partneraftaler – samt understøtte det opsøgende arbejde med at identificere og etablere nye partnerskaber. 
  • Udarbejdelse af præsentationer til intern og ekstern brug. 
  • Løsning af ad hoc-opgaver på tværs af Partner Privat 
  • Mulighed for at drive egne projekter sideløbende.  

 

Vi sætter pris på involvering og samspil med kollegaer og forventer, at du er opsøgende i dit samarbejde på tværs af forretningen.  

 

Vi tilbyder en arbejdsuge på ca. 15 timer, og vi er fleksible ift. planlægningen af din arbejdstid, så den passer til dit studie og eksamener. 

 

Om dig | Generalist med eksekveringskraft

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har lyst til at arbejde i en ambitiøs virksomhed, hvor der forventes høj kvalitet og leverancer til tiden. 
  • Er fleksibel, selvkørende og kan bevare overblikket i travle situationer. 
  • Er proaktiv og har mod på at tage ansvar og drive dine opgaver selvstændigt. 
  • Har erfaring med Microsoft Office-pakken, specielt PowerPoint og Excel. 

 

Om os | Partnerskaber og forretningsudvikling 

Du bliver en del af Partner Excellence, som understøtter forretningsgange på tværs af Partner Privat. Vi arbejder målrettet på at udvikle både eksisterende og nye strategiske partnerskaber – med alt fra virksomheder og fagforeninger til bilforhandlere og banker. 

 

Vores team består af syv engagerede kollegaer med kommercielle, analytiske og forsikringsfaglige baggrunde – tilsammen udgør vi et stærkt og alsidigt kompetencemix. Vi har en uformel tone og et dynamisk arbejdsmiljø, hvor samarbejde og faglig sparring er i centrum. 

 

Vi glæder os til at høre fra dig | Søg allerede i dag! 

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Partner Excellence, Theis Møller Adamsen, på mail theis.adamsen@tryg.dk 

 

Send din ansøgning og CV hurtigst muligt, da vi løbende indkalder relevante kandidater til samtale.

 

Ansøgningsfrist: 01.06.2025 

Custom Plugin

Diversitet & inklusion skaber et stærkere Tryg

Vi mener, at mangfoldighed i tankegang er afgørende for vores fremtidige succes, og vi ønsker at afspejle det samfund, vi er en del af. Derfor arbejder vi målrettet på at sikre en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads, hvor du føler dig respekteret, kan være dig selv og har lige muligheder for at udvikle dig og gøre karriere.

Vi opfordrer derfor alle, uanset køn, alder, oprindelse eller baggrund, til at søge stillingen.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Tryg

Beskrivende tekst
Custom Plugin
Beskrivende tekst

Sammen om din karriereudvikling

Hos Tryg har vi høj medarbejdertilfredshed og et stærkt tværfagligt miljø med gode karrieremuligheder. Udvikling og læring er en konstant proces hos os, og vi ønsker, at du vokser og udvikler dig sammen med os.

Uanset om du vil udvide dine faglige kompetencer, tage næste skridt i karrieren eller udforske nye områder, støtter vi dig på din udviklingsrejse.

Udforsk dine muligheder her

Er vores kendetegn også dine?

Vis tillid

Hos Tryg bygger vi på hinandens tillid, når vi bevæger os ud på ukendt grund som morgendagens tryghedsskaber. Vi tror på, at tillid og frihed under ansvar motiverer din nysgerrighed og dit mod til at gå nye veje. Du får ledere og kolleger, der lægger vægt på både trivsel og resultater.

Hos Tryg oplever du en kultur, der bygger på tillid, ansvar og udvikling hele vejen rundt..

Tag ansvar

Når du starter i Tryg, vil du hurtigt opdage, at ansvar er noget, der fylder. Jo mere ansvar, du vil have, jo mere får du, når du viser, at du kan leve op til det.

Her får du mandat til at udforske nye muligheder, koncepter og løsninger, der skaber tryghed for kunder, kollegaer og samfund i dag og i morgen.

Skab udvikling

I Tryg går du forrest og skaber udviklingen sammen med dine kolleger. Det kræver både mod, vilje og evnen til at gå nye veje. Her tør vi tage chancer, og det giver dig frihed til at forfølge dine idéer og skabe noget nyt.

Det giver store muligheder for dig, som kan, vil og tør sætte tryk på din egen og på Trygs udvikling.