Trading Underwriter til Mægler Erhverv

Er du en salgsprofil med rådgivningshjerte på rette sted? Og har du fagligt kendskab til erhvervsforsikringer, er god til at skabe relationer og har et udpræget kundeservicegen?

Så har du mulighed for et spændende job i Mægler DK, hvor vi er fælles om at skabe succes.

 

Om jobbet | Trading Underwriter

Som Trading Underwriter får du ansvaret for at vedligeholde og videreudvikle en portefølje af mæglerhuse. Det betyder, at din arbejdsdag består af en blanding af relationsskabende aktiviteter og ny/mersalg.

 

Som Trading Underwriter får du ansvaret for at sikre den optimale proces, så vi fastholder vores eksisterende lønsomme kunder samt tiltrækker nye kunder. Du driver relationen til mæglerne, herunder afholdelse af fysiske møder med mæglerne, der vil være rejseaktivitet fra tid til anden.

 

Dit fokus bliver at skabe lønsom vækst gennem kundepleje, risikorådgivning, salg og opfølgning.

 

Om os | Mægler DK

Vækstambitionerne for Mægler DK er store, vi ønsker at være Danmarks bedste Mæglerafdeling. Vi har et stærkt fagligt fællesskab og brænder for at skabe gode relationer til vores mæglerhuse. Ved at være fleksible, handlekraftige og levere høj kvalitet i et effektivt tempo, arbejder vi alle for at vedligeholde og udbygge samarbejdet med vores mæglerhuse, som formidler Trygs produkter til slutkunderne. Vores mål er at mæglerhusene vælger Tryg som deres fortrukne samarbejdspartnere gennem god service og kvalitet.

 

Vi er i tætsamarbejde med vores kollegaer der sidder med industrikunder. Tilsammen er vi 20 dygtige kollegaer. Vi har travlt, men har det sjovt, og hjælper hinanden på kryds og tværs. Du er kun en succes, hvis du også hjælper dine kollegaer til at være en succes.

 

Om dig | Netværk og viden om erhvervsforsikringer

Du lykkedes bedst i rollen hvis:

  • Du har en god forretningsforståelse og har god erfaring med at forhandle.
  • Du har en baggrund som f.eks. Erhvervsassurandør eller Mægler, og er klar til at tage det næste skridt i din karriere.
  • Du er en aktiv netværker, hvor det er naturligt for dig at opbygge relationer.
  • Trives i krydsfeltet mellem at finde de løsninger som både er bedst for Tryg og for vores mæglerhuse.
  • Du har gode beslutningsevner, da vi prioriterer hastighed og kvalitet.
  • Har et indgående kendskab til Erhvervsforsikringer svarende til niveau 4 på Forsikringsakademiet.

 

Nysgerrig | Vi ser frem til at høre fra dig!

Har du spørgsmål til stillingen er du er velkommen til at kontakte Teamleder, Mægler DK, Trading Underwriting, Andreas Lundberg via mail andreas.lundberg@tryg.dk

 

Har vi fanget din interesse, ser vi frem til at høre fra dig. Ansøg allerede i dag eller senest 13. oktober  

Du bedes uploade ansøgning og CV. Vi forpligter os til en retfærdig og inkluderende rekrutteringsproces med lige muligheder for alle. I den forbindelse opfordrer vi til, at du undlader at inkludere et foto i dit CV.  

 

Vi tilstræber at række ud til kandidater løbende, samtaler forventes afholdt over oktober måned. Tiltrædelse tilsigtes 1. december.  

job rekvisition ID:  26460

Vi er en del af Solsikkeprogrammet og opfordrer alle uanset kønsidentitet, alder, baggrund, handikap eller oprindelse til at søge stillingen. Vi er stolte af at have høj medarbejdertilfredshed, stærk faglighed og lige muligheder for at udvikle sin karriere i Tryg-koncernen. Tryg er Skandinaviens største skadesforsikringsselskab med aktiviteter i Danmark, Norge og Sverige. I Danmark består koncernen blandt andet af Tryg, Alka, TJM og Tryg Garanti. TryghedsGruppen er hovedejer af Tryg-koncernen og står bag TrygFonden. Sammen arbejder vi hver dag, på hver vores måde, for at gøre danskernes hverdag mere tryg. Se mere på www.tryg.dk