Jobbeskrivelse
Video Plugin
Business Analyst til Finans
Opslået:  26.02.2026
Kontorlokation(er):  Klausdalsbrovej 601, Ballerup, Denmark

Vil du være med dér, hvor finansielle indsigter bliver til strategiske beslutninger? Som Business Analyst i Tryg Privat får du en rolle tæt på forretningsledelsen og bliver central i at omsætte data og analyser til konkrete handlinger. Du får mulighed for at påvirke en af Nordens største forsikringsvirksomheder og skabe tydelig forretningsmæssig værdi.

 

Om jobbet | Analyser og rapportering, der understøtter forretningen

I rollen får du ansvar for at skabe overblik over de centrale nøgletal og levere analyser, der bidrager til den løbende udvikling af Tryg Privat. Du bliver en vigtig sparringspartner for ledelsen og du vil samarbejde på tværs af forretningen samt med kolleger i Finans, Analyse og BI.

 

Dine primære opgaver:

  • Udarbejde månedlige rapporteringer og økonomiske kommentarer
  • Analysere udarbejde prognoser for salg og præmieudvikling
  • Bidrage til udvikling af prognosemodeller
  • Lave analyser med fokus på at optimere forretningens indsatser

 

Om dig | Stærke analytiske og kommunikative evner

Du har en økonomisk uddannelsesbaggrund, fx cand.merc, HD eller lignende, og erfaring med økonomistyring og forretningsanalyse. Det er en fordel, hvis du har arbejdet med dataanalyse og værktøjer som Excel eller PowerBI. Du er nysgerrig, struktureret og trives i et miljø, hvor både tempo og kompleksitet kan være højt.

 

Vi ser gerne, at du:

• Har stærke analytiske evner og kan formidle komplekse emner enkelt

• Arbejder selvstændigt og tager ansvar for processer

• Har interesse for data og økonomiske sammenhænge

• Kan navigere mellem detaljen og det store overblik

 

Om os | Et stærkt fagligt og socialt miljø

Du bliver en del af et højt specialiseret team med fokus på økonomi, analyse og rapportering. Her er samarbejde, humor og en uformel tone en naturlig del af hverdagen. Vi tilbyder et selvstændigt job med stor mulighed for at præge vores strategiske retning og egne arbejdsområder.

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

Send din ansøgning, dit CV og dit seneste eksamensbevis senest d. 13. marts 2026.

Vi opfordrer til, at du undlader at vedhæfte billede i dit CV.

 

Vi inviterer løbende relevante kandidater til samtale, og processen afsluttes, når den rette kandidat er fundet.


Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Milena Iversen, Leder for Finans & Forecast i Privat DK, på
milena.iversen@tryg.dk eller +45 25 100 388.

Custom Plugin

Diversitet & inklusion skaber et stærkere Tryg

Vi mener, at mangfoldighed i tankegang er afgørende for vores fremtidige succes, og vi ønsker at afspejle det samfund, vi er en del af. Derfor arbejder vi målrettet på at sikre en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads, hvor du føler dig respekteret, kan være dig selv og har lige muligheder for at udvikle dig og gøre karriere.

Vi opfordrer derfor alle, uanset køn, alder, oprindelse eller baggrund, til at søge stillingen.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Tryg

Beskrivende tekst
Custom Plugin
Beskrivende tekst

Sammen om din karriereudvikling

Hos Tryg har vi høj medarbejdertilfredshed og et stærkt tværfagligt miljø med gode karrieremuligheder. Udvikling og læring er en konstant proces hos os, og vi ønsker, at du vokser og udvikler dig sammen med os.

Uanset om du vil udvide dine faglige kompetencer, tage næste skridt i karrieren eller udforske nye områder, støtter vi dig på din udviklingsrejse.

Udforsk dine muligheder her

Er vores kendetegn også dine?

Vis tillid

Hos Tryg bygger vi på hinandens tillid, når vi bevæger os ud på ukendt grund som morgendagens tryghedsskaber. Vi tror på, at tillid og frihed under ansvar motiverer din nysgerrighed og dit mod til at gå nye veje. Du får ledere og kolleger, der lægger vægt på både trivsel og resultater.

Hos Tryg oplever du en kultur, der bygger på tillid, ansvar og udvikling hele vejen rundt..

Tag ansvar

Når du starter i Tryg, vil du hurtigt opdage, at ansvar er noget, der fylder. Jo mere ansvar, du vil have, jo mere får du, når du viser, at du kan leve op til det.

Her får du mandat til at udforske nye muligheder, koncepter og løsninger, der skaber tryghed for kunder, kollegaer og samfund i dag og i morgen.

Skab udvikling

I Tryg går du forrest og skaber udviklingen sammen med dine kolleger. Det kræver både mod, vilje og evnen til at gå nye veje. Her tør vi tage chancer, og det giver dig frihed til at forfølge dine idéer og skabe noget nyt.

Det giver store muligheder for dig, som kan, vil og tør sætte tryk på din egen og på Trygs udvikling.