Vil du stå i spidsen for Tryg Erhvervs loyalitetsindsats som CRM-specialist?
Er du skarp til at skabe initiativer, der styrker kunderelationen – og vil du bruge din erfaring til at udvikle sammenhængende kunderejser med målrettet kommunikation til erhvervskunder? Så hæng på, for lige nu søger vi en Customer Relationship Management Specialist, der brænder for at skabe fastholdelsesinitiativer og loyalitet hos vores kunder med afsæt i data, personaliseret kommunikation og indsigt i kunderejsen.
Her får du mulighed for at blive en del af et stærkt team, der arbejder for at skabe enkle og værdiskabende kunderejser – fra første berøringspunkt til fastholdelse og udvidelse af kundeforholdet. Og vi har brug for dig.
Om rollen | Du opbygger loyalitetsindsatsen for Trygs erhvervskunder
Du får ansvaret for at definere og udvikle CRM-indsatsen. Du ved, hvilke værktøjer og metoder der skal i spil for at skabe resultater, der styrker loyalitet og kundetilfredshed.
Vi leder efter dig, der selvstændigt kan kortlægge kunderejsen, identificere uudnyttet potentiale og udvikle initiativer. Du kan se frem til en hverdag, der folder sig ud i tæt samspil med stakeholders og kollegaer. Med dit store overblik udvikler du koncepter og skriver indhold til fx mails, mens dine kollegaer håndterer den tekniske eksekvering, som opsætning af automatiserede flows og opfølgning i Salget.
Dine opgaver omfatter:
- Skabe overblik over kunderejsen og kortlægge, hvordan, hvor, hvorfor og hvornår vi skal kontakte vores kunder
- Koordinere igangværende og kommende kundeaktiviteter med stakeholders
- Udvikle koncepter og implementere loyalitetsaktiviteter
- Analysere kundeadfærd og omsætte data til handling
- Samarbejde med Marketing, Salg og Customer Insights om kampagner
Om dig | Strategisk, analytisk og velskrivende
Du tager ejerskab for CRM-indsatsen og brænder for at skabe kunderejser, der gør en forskel. Du er velskrivende, kreativ, struktureret og motiveres af at finde forbedringsmuligheder og føre dem ud i livet. Når du lykkes i rollen, har du skabt mærkbare forbedringer i kundeloyalitet ved at udnytte kontaktpunkter i kunderejsen og udvikle initiativer, der fastholder og skaber værdi.
I en perfekt verden forestiller vi os, at du har:
- Erfaring med at skabe kunderejser, der øger kundetilfredshed, mersalg og mindsker kundeafgang
- Evne til at skrive engagerende indhold, som fx mails, der fanger kundens opmærksomhed
- Analytisk sans og forståelse for, hvordan indsigter omsættes til initiativer
- Erfaring med stakeholder management
- Erfaring med CRM- og kampagnesystemer, fx Salesforce og Adobe Campaign er en fordel, men er ikke et krav
Det er essentielt, at du vil være med til at præge den måde, vi arbejder med kunderejser og kommunikation på, og at du kan trives i et miljø, hvor vi udvikler processer og løsninger i fællesskab, og hvor ikke alt er fastlagt på forhånd.
Kan du se dig selv opbygge CRM-indsatsen, så den skaber værdi for vores erhvervskunder? Så send os din ansøgning og dit CV. Vi indkalder relevante kandidater til samtale, når fristen er udløbet.
Om os | Sammen skaber vi digitale kunderejser, der gør en forskel for kunderne og Tryg
Du bliver en del af Tryg Commercial Lines, i et team med fokus på samarbejde, innovation og digitale kunderejser, der gør en forskel. Vi tilbyder fleksibilitet, mulighed for hjemmearbejde og et uformelt miljø med stor indflydelse på dine opgaver.
Nysgerrig?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Louise Danstrøm, Communication & Customer Journey Lead, på mail: Louise.danstroem@tryg.dk.
Ansøgningsfrist: 11. januar 2026
Forventet opstart: 1. marts 2026