Jobbeskrivelse
Video Plugin
Commercial Strategy Associate til Kommerciel Strategi og Performance (Studentermedhjælper)
Opslået:  09.05.2026
Kontorlokation(er):  Klausdalsbrovej 601, Ballerup, Denmark

Er du skarp på tal, nysgerrig på forretning og motiveret af at skabe reel impact? Hos Alka Forsikring søger vi en ambitiøs og analytisk stærk studentermedhjælper til vores team Kommerciel Strategi & Performance. Her får du mulighed for at arbejde tæt på beslutningsprocesser, udvikle dine faglige kompetencer og bidrage til projekter, der former Alkas kommercielle retning.

 

Om jobbet | Kommerciel strategi, analyser & præsentationer

Som studentermedhjælper i Kommerciel Strategi & Performance bliver du en vigtig del af et centralt team, der arbejder på tværs af hele virksomheden. Du får indblik i strategiske initiativer inden for salg, kommerciel udvikling, performance‑rapportering og digitale kanaler – og kommer til at arbejde tæt på de processer, der understøtter Alkas kommercielle resultater.

 

Du vil desuden få mulighed for at arbejde med vækstinitiativer, der understøtter Alkas kommercielle organisation, og være med til at identificere og udvikle tiltag, der styrker vores kommercielle performance og langsigtede vækstplaner.

 

Dine primære opgaver inkluderer:

  • Udarbejdelse af analyser og præsentationer til ledelsen
  • Bidrag til business cases og performance‑rapportering
  • Understøttelse af projektledere i strategiske initiativer
  • Strukturering af data og udvikling af handlingsorienterede indsigter
  • Videreudvikling af teamets værktøjer og metoder
  • Arbejde med vækstinitiativer, der understøtter den kommercielle organisation

 

Du får mulighed for at lære af erfarne kolleger og samtidig tage ansvar fra dag ét.

 

Om dig | Analytisk, nysgerrig & struktureret

Vi forestiller os, at du er i gang med en relevant uddannelse inden for økonomi, analyse, data eller forretningsforståelse – eksempelvis cand.merc., polit., oecon. eller data science. Du trives i et miljø med højt tempo og mange stakeholders og er motiveret af at skabe indsigt, der kan omsættes til konkrete resultater.

 

Derudover kan du tænke kreativt i forhold til at løse kommercielle udfordringer gennem innovative initiativer, som kan understøtte blandt andet vores digitale salgsorganisation og styrke Alkas kommercielle udvikling.

 

Måske kan du genkende dig selv i følgende:

  • Flair for tal, finansielle analyser og struktureret arbejde
  • Rutineret i Excel og sikker i PowerPoint
  • Proaktiv, nysgerrig og god til at tage ansvar
  • Kreativ i din tilgang til kommercielle problemstillinger
  • Motiveret for at arbejde tæt på forretningen

 

Om os | En central funktion i en moderne forsikringsforretning

Kommerciel Strategi & Performance er en nøglefunktion i Alkas kommercielle organisation. Vi arbejder tæt sammen med teams på tværs af virksomheden og driver analyser og strategiske projekter, der understøtter Alkas kommercielle mål. Hos Alka bliver du en del af et uformelt, engageret og ambitiøst miljø med fokus på trivsel og udvikling. Vi tilbyder fleksible arbejdstider, så du kan balancere studie og arbejde, og du får indblik i en moderne forsikringsforretning i udvikling.

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

Send din ansøgning og dit CV senest den 31. maj 2026. Vi opfordrer til, at du undlader at vedhæfte billede i dit CV. Vi inviterer løbende relevante kandidater til samtale, så send gerne din ansøgning allerede i dag. Når den rette kandidat er fundet, afsluttes rekrutteringsprocessen.


Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at skrive til rekruttering@tryg.dk.

Custom Plugin

Diversitet & inklusion skaber et stærkere Tryg

Vi mener, at mangfoldighed i tankegang er afgørende for vores fremtidige succes, og vi ønsker at afspejle det samfund, vi er en del af. Derfor arbejder vi målrettet på at sikre en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads, hvor du føler dig respekteret, kan være dig selv og har lige muligheder for at udvikle dig og gøre karriere.

Vi opfordrer derfor alle, uanset køn, alder, oprindelse eller baggrund, til at søge stillingen.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Tryg

Beskrivende tekst
Custom Plugin
Beskrivende tekst

Sammen om din karriereudvikling

Hos Tryg har vi høj medarbejdertilfredshed og et stærkt tværfagligt miljø med gode karrieremuligheder. Udvikling og læring er en konstant proces hos os, og vi ønsker, at du vokser og udvikler dig sammen med os.

Uanset om du vil udvide dine faglige kompetencer, tage næste skridt i karrieren eller udforske nye områder, støtter vi dig på din udviklingsrejse.

Udforsk dine muligheder her

Er vores kendetegn også dine?

Vis tillid

Hos Tryg bygger vi på hinandens tillid, når vi bevæger os ud på ukendt grund som morgendagens tryghedsskaber. Vi tror på, at tillid og frihed under ansvar motiverer din nysgerrighed og dit mod til at gå nye veje. Du får ledere og kolleger, der lægger vægt på både trivsel og resultater.

Hos Tryg oplever du en kultur, der bygger på tillid, ansvar og udvikling hele vejen rundt..

Tag ansvar

Når du starter i Tryg, vil du hurtigt opdage, at ansvar er noget, der fylder. Jo mere ansvar, du vil have, jo mere får du, når du viser, at du kan leve op til det.

Her får du mandat til at udforske nye muligheder, koncepter og løsninger, der skaber tryghed for kunder, kollegaer og samfund i dag og i morgen.

Skab udvikling

I Tryg går du forrest og skaber udviklingen sammen med dine kolleger. Det kræver både mod, vilje og evnen til at gå nye veje. Her tør vi tage chancer, og det giver dig frihed til at forfølge dine idéer og skabe noget nyt.

Det giver store muligheder for dig, som kan, vil og tør sætte tryk på din egen og på Trygs udvikling.