Er du passioneret omkring kunderejser, kommerciel udvikling og har du solid erfaring med at drive forretningstiltag, der skaber værdi for erhvervskunder? Vil du være med til at forme, hvordan Tryg positionerer sig over for vores danske erhvervskunder? Så er det måske dig, vi leder efter som vores nye Customer Concept Manager.
Om jobbet | Kommerciel udvikling med fokus på kundeoplevelsen
Som Customer Concept Manager får du en central rolle i at drive forretningstiltag, der med afsæt i kommerciel udvikling forbedrer kundeoplevelsen og styrker Trygs positionering over for erhvervskunder i Danmark. Du bliver ansvarlig for at drive projekter fra start til slut – fra ide-generering, analyse og planlægning til eksekvering og implementering – og du arbejder tæt sammen med et bredt stakeholderlandskab på tværs af Trygs forretningsområder. Som eksempel bliver en vigtig del af rollen at være med til at definere og konkretisere Trygs værditilbud til erhvervskunder, herunder at udvikle en klar og overbevisende opskrift på, hvorfor kunder skal vælge Tryg. Ud over udvikling får du også ansvaret for at sikre løbende vedligehold og videreudvikling af visse koncepter.
Dine primære opgaver vil være:
- Generere ideer og løsningsforslag til kundekoncepter og kommercielle løsninger
- Lede og gennemføre projekter relateret til disse koncepter og løsninger
- Udarbejde segmentanalyser og andre analytiske opgaver ved brug af både kunde- og markedsdata samt interne data
- Udvikle præsentationer og projektplaner
- Sikre fremdrift og koordinering med relevante stakeholders
- Vedligeholde og videreudvikle udvalgte eksisterende koncepter
Du får mulighed for at omsætte indsigt og analyse til konkrete initiativer, der skaber værdi for vores erhvervskunder. Rollen kræver både struktur og samarbejdsevner – og du bliver en del af et team, hvor faglighed og fællesskab går hånd i hånd.
Om dig | Kundeorienteret forretningsudvikler med kommercielt mindset
For at få succes i rollen skal du være en erfaren projektleder med et skarpt blik for kunderejsen og en struktureret tilgang til opgaverne. Du har arbejdet med kundeorienterede løsninger og kommerciel udvikling og trives med at skabe fremdrift i komplekse projekter, hvor du samler de rette folk omkring dig.
Vi forventer, at du har:
- Minimum 5 års erfaring med projektledelse i større virksomheder eller konsulenthuse
- Erfaring med analytiske opgaver, f.eks. segmentanalyser og kundeindsigter
- Erfaring med kommercielle udviklingsprojekter og gerne specifikt med kundekoncepter f.eks. værditilbud eller fordelsprogrammer
- Et kommercielt mindset og forståelse for erhvervskunders behov
Rollen kræver både solid faglighed og evnen til at navigere i et komplekst stakeholderlandskab. Vi lægger vægt på din evne til at samarbejde bredt og opbygge stærke relationer på tværs af organisationen.
Om os | Faglighed, samarbejde og udvikling
Du bliver en del af afdelingen Customer & Process Excellence, som består af 14 dygtige kolleger med kompetencer inden for customer excellence, procesoptimering, projektledelse og change management. Vi har en uformel omgangstone, et højt fagligt niveau og et stærkt samarbejde – og vi har det sjovt, mens vi arbejder.
Afdelingen er en del af Commercial Lines, og du vil samarbejde bredt i organisationen med kolleger, der har direkte kundekontakt, udviklingsmiljøer og analysefunktioner. Tryg er et af Nordens største forsikringsselskaber, og vi arbejder hver dag for at skabe tryghed for vores kunder. Vi tror på samarbejde, ansvar og udvikling – både for vores medarbejdere og for organisationen som helhed.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Lise Ørneborg Kamper, leder for Customer & Process Excellence, på tlf. 41 86 41 86.
Søg snarest muligt, da vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.
Ansøgningsfrist: 26. november 2025
Diversitet & inklusion skaber et stærkere Tryg
Vi mener, at mangfoldighed i tankegang er afgørende for vores fremtidige succes, og vi ønsker at afspejle det samfund, vi er en del af. Derfor arbejder vi målrettet på at sikre en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads, hvor du føler dig respekteret, kan være dig selv og har lige muligheder for at udvikle dig og gøre karriere.
Vi opfordrer derfor alle, uanset køn, alder, oprindelse eller baggrund, til at søge stillingen.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Tryg
Sammen om din karriereudvikling
Hos Tryg har vi høj medarbejdertilfredshed og et stærkt tværfagligt miljø med gode karrieremuligheder. Udvikling og læring er en konstant proces hos os, og vi ønsker, at du vokser og udvikler dig sammen med os.
Uanset om du vil udvide dine faglige kompetencer, tage næste skridt i karrieren eller udforske nye områder, støtter vi dig på din udviklingsrejse.
Udforsk dine muligheder her
Vis tillid
Hos Tryg bygger vi på hinandens tillid, når vi bevæger os ud på ukendt grund som morgendagens tryghedsskaber. Vi tror på, at tillid og frihed under ansvar motiverer din nysgerrighed og dit mod til at gå nye veje. Du får ledere og kolleger, der lægger vægt på både trivsel og resultater.
Hos Tryg oplever du en kultur, der bygger på tillid, ansvar og udvikling hele vejen rundt..
Tag ansvar
Når du starter i Tryg, vil du hurtigt opdage, at ansvar er noget, der fylder. Jo mere ansvar, du vil have, jo mere får du, når du viser, at du kan leve op til det.
Her får du mandat til at udforske nye muligheder, koncepter og løsninger, der skaber tryghed for kunder, kollegaer og samfund i dag og i morgen.
Skab udvikling
I Tryg går du forrest og skaber udviklingen sammen med dine kolleger. Det kræver både mod, vilje og evnen til at gå nye veje. Her tør vi tage chancer, og det giver dig frihed til at forfølge dine idéer og skabe noget nyt.
Det giver store muligheder for dig, som kan, vil og tør sætte tryk på din egen og på Trygs udvikling.