Vil du have stor indflydelse, spændende udfordringer og udviklingsmuligheder?
Har du erfaring med aktuararbejde i et forsikringsselskab og stor motivation for at udvikle dig som leder, så er dette job tæt på at være skræddersyet til dig.
Som leder for en nøglefunktion i Danmark og del af det skandinaviske Reserving-lederteam får du rigtig gode muligheder for at sætte dit aftryk på vores videre vej frem inden for vores forretningskritiske hensættelsesområde. Er du motiveret for det, kan du også komme til at udvikle dine evner gennem tværnordisk samarbejde. Derudover kan du glæde dig til at blive del af en afdeling med fokus på god ledelse, som du selvfølgelig også selv får en vigtig rolle i at bidrage til.
Om jobbet | Ledelse, kvalitetssikring, interessenthåndtering og samarbejde
Helt overordnet handler dit job om at have fingeren på pulsen. En væsentlig del af din tid går derfor med møder med de mange interessenter, du og dit team både skal hente informationer fra og levere resultater og indsigter tilbage til. Det gælder ikke mindst afdelingerne Claims og Finance. I forlængelse af det bruger du en del tid på den nødvendige koordinering og opfølgning.
Dit andet primære fokusområde er ledelse, hvor du dels er faglig sparringspartner, dels synlig personaleleder med godt øje for teamets samspil og hver enkelt medarbejders trivsel og udvikling. I den sammenhæng kommer du også til at håndtere egne analyseopgaver, så du både kan holde dig fagligt skarp og sikre, at det samlede puslespil bliver lagt på den bedste vis.
Dine primære opgaver bliver at:
- Være en nærværende leder, der både sparrer fagligt og sikrer trivsel og samarbejde
- Sikre, at du og teamet har fingeren på pulsen ift. de faktorer, der driver skadeudviklingen
- Samle og præsentere analyseresultater med tilhørende konklusioner og anbefalinger
- Skabe og vedligeholde gode relationer til et stort antal interne og eksterne interessenter
- Kvalitetssikre og sparre fagligt omkring beregninger og præsentation af disse
- Håndtere egne analyseopgaver – i begrænset omfang
Din nye arbejdsplads er vores hovedkontor i Ballerup, hvor du leder 7 fagligt stærke profiler med baggrund inden for matematik, statistik og analyse.
Om dig | Erfaring med aktuararbejde i et forsikringsselskab og stor motivation for ledelse
Som faglig sparringspartner skal du selvfølgelig have din forsikringsmatematiske værktøjskasse i orden inklusive veludviklede analytiske og kommunikative evner. Din rolle som bredt funderet samarbejdspartner og koordinator gør, at du både skal have et stort overblik og være god til at samarbejde med mange forskellige mennesker.
Som leder er det også afgørende vigtigt, at du trives med at ”stå på ølkassen” og fremlægge teamets tal og beregninger – og at du kan gøre det med ord, der giver mening for folk, der ikke har din og teamets matematiske forståelse. Det gælder også, når du skal stå på mål for mindre populære konklusioner og anbefalinger. Derudover kan du sætte kryds ved nedenstående:
- En matematisk, statistisk eller aktuarmæssig uddannelse
- Erfaring med aktuararbejde i et forsikringsselskab
- Stor motivation for at udvikle dig som leder – du ved, at en cheftitel ikke automatisk gør en person til en god leder
- Gode engelskkundskaber og taler et af de skandinaviske sprog flydende
Vi ser frem til at høre fra dig
Send din ansøgning og dit CV senest d. 19. maj 2026. Vi opfordrer til, at du undlader at vedhæfte billede i dit CV.
Vi inviterer løbende relevante kandidater til samtale, så send gerne din ansøgning allerede i dag. Når den rette kandidat er fundet, afsluttes rekrutteringsprocessen.
Har du spørgsmål til stillingen i øvrigt, er du velkommen til at kontakte chefaktuar Morten Ørsted på morten.o@tryg.dk eller 4186 2404.
Diversitet & inklusion skaber et stærkere Tryg
Vi mener, at mangfoldighed i tankegang er afgørende for vores fremtidige succes, og vi ønsker at afspejle det samfund, vi er en del af. Derfor arbejder vi målrettet på at sikre en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads, hvor du føler dig respekteret, kan være dig selv og har lige muligheder for at udvikle dig og gøre karriere.
Vi opfordrer derfor alle, uanset køn, alder, oprindelse eller baggrund, til at søge stillingen.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Tryg
Sammen om din karriereudvikling
Hos Tryg har vi høj medarbejdertilfredshed og et stærkt tværfagligt miljø med gode karrieremuligheder. Udvikling og læring er en konstant proces hos os, og vi ønsker, at du vokser og udvikler dig sammen med os.
Uanset om du vil udvide dine faglige kompetencer, tage næste skridt i karrieren eller udforske nye områder, støtter vi dig på din udviklingsrejse.
Udforsk dine muligheder her
Vis tillid
Hos Tryg bygger vi på hinandens tillid, når vi bevæger os ud på ukendt grund som morgendagens tryghedsskaber. Vi tror på, at tillid og frihed under ansvar motiverer din nysgerrighed og dit mod til at gå nye veje. Du får ledere og kolleger, der lægger vægt på både trivsel og resultater.
Hos Tryg oplever du en kultur, der bygger på tillid, ansvar og udvikling hele vejen rundt..
Tag ansvar
Når du starter i Tryg, vil du hurtigt opdage, at ansvar er noget, der fylder. Jo mere ansvar, du vil have, jo mere får du, når du viser, at du kan leve op til det.
Her får du mandat til at udforske nye muligheder, koncepter og løsninger, der skaber tryghed for kunder, kollegaer og samfund i dag og i morgen.
Skab udvikling
I Tryg går du forrest og skaber udviklingen sammen med dine kolleger. Det kræver både mod, vilje og evnen til at gå nye veje. Her tør vi tage chancer, og det giver dig frihed til at forfølge dine idéer og skabe noget nyt.
Det giver store muligheder for dig, som kan, vil og tør sætte tryk på din egen og på Trygs udvikling.