Jobbeskrivelse
Video Plugin
Indtegningstaksator til Nordsjælland
Opslået:  13.04.2026
Kontorlokation(er):  Klausdalsbrovej 601, Ballerup, Denmark

Vil du bruge din byggefaglige erfaring til at gøre en konkret forskel for kunder og samtidig sikre, at Tryg indtegner den rigtige risiko? Så har du nu mulighed for at blive en central del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor kvalitet, samarbejde og ordentlighed er i fokus.

Om jobbet | Taksator inden for bygning og indtegning

Som Indtegningstaksator i Tryg bliver du en nøgleperson i arbejdet med at indtegne vores forsikringsprodukter korrekt og professionelt. Du har ansvar for besigtigelser af privat-, erhvervs- og landbrugsejendomme og for at rådgive kunderne, så de får en tryg og positiv oplevelse fra start. Opgaverne løses i tæt samarbejde med salgsorganisationen, samarbejdspartnere og dine øvrige kolleger i teamet.

Dine primære opgaver bliver at:

  • gennemføre besigtigelser af bygninger hos privat-, erhvervs- og landbrugskunder
  • indtegne og vurdere risiko med udgangspunkt i Trygs skadepolitik
  • dokumentere og rapportere besigtigelser digitalt
  • samarbejde tæt med Salget og kolleger på tværs af landet

Du planlægger i høj grad selv din arbejdsdag og arbejder primært i Nordsjælland. Når du ikke er ude hos kunder, arbejder du hjemmefra.

Om dig | Struktureret og serviceminded teamplayer

For at få succes i rollen er det vigtigt, at du trives i en hverdag med både kundekontakt, faglige vurderinger og administrativt arbejde. Du arbejder selvstændigt og struktureret, men værdsætter også samarbejde og videndeling.

Vi lægger særligt vægt på, at du har:

  • en håndværksmæssig baggrund, fx som tømrer
  • erfaring med skader og/eller arbejde i eller med forsikringsbranchen
  • evne til at arbejde struktureret og planlægge din egen arbejdsdag
  • flair for IT og lyst til at arbejde digitalt, primært via tablet
  • gode samarbejdsevner og en serviceminded tilgang

Derudover er det en fordel, hvis du:

  • har en konstruktøruddannelse
  • har erfaring med rapportering og dokumentation
  • motiveres af løbende forbedringer og faglig udvikling

Du møder kunderne med troværdighed og et positivt mindset og bidrager aktivt til et stærkt teamsamarbejde, hvor kvalitet og ordentlighed er i centrum.

Om os | Et stærkt fagligt fællesskab

Du bliver en del af et team bestående af 15 kolleger – 13 kørende taksatorer fordelt i Danmark og 2 backoffice-kolleger i Aarhus. Vi arbejder tæt sammen på tværs af geografi og funktioner og har stort fokus på videndeling, samarbejde og høj faglig standard. I Tryg tager vi ansvar for vores kunder og hinanden, og vi tror på, at tillid, engagement og faglighed skaber de bedste resultater.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Send din ansøgning og dit CV senest 26. april 2026. Vi opfordrer til, at du undlader at vedhæfte billede i dit CV. Vi inviterer løbende relevante kandidater til samtale, så send gerne din ansøgning allerede i dag. Når den rette kandidat er fundet, afsluttes rekrutteringsprocessen.
Har du spørgsmål til stillingen i øvrigt, er du velkommen til at kontakte Taksatorchef, Marianne Larsen på tlf. 20 53 77 30 / mail
Marianne.L@tryg.dk

Custom Plugin

Diversitet & inklusion skaber et stærkere Tryg

Vi mener, at mangfoldighed i tankegang er afgørende for vores fremtidige succes, og vi ønsker at afspejle det samfund, vi er en del af. Derfor arbejder vi målrettet på at sikre en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads, hvor du føler dig respekteret, kan være dig selv og har lige muligheder for at udvikle dig og gøre karriere.

Vi opfordrer derfor alle, uanset køn, alder, oprindelse eller baggrund, til at søge stillingen.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Tryg

Beskrivende tekst
Custom Plugin
Beskrivende tekst

Sammen om din karriereudvikling

Hos Tryg har vi høj medarbejdertilfredshed og et stærkt tværfagligt miljø med gode karrieremuligheder. Udvikling og læring er en konstant proces hos os, og vi ønsker, at du vokser og udvikler dig sammen med os.

Uanset om du vil udvide dine faglige kompetencer, tage næste skridt i karrieren eller udforske nye områder, støtter vi dig på din udviklingsrejse.

Udforsk dine muligheder her

Er vores kendetegn også dine?

Vis tillid

Hos Tryg bygger vi på hinandens tillid, når vi bevæger os ud på ukendt grund som morgendagens tryghedsskaber. Vi tror på, at tillid og frihed under ansvar motiverer din nysgerrighed og dit mod til at gå nye veje. Du får ledere og kolleger, der lægger vægt på både trivsel og resultater.

Hos Tryg oplever du en kultur, der bygger på tillid, ansvar og udvikling hele vejen rundt..

Tag ansvar

Når du starter i Tryg, vil du hurtigt opdage, at ansvar er noget, der fylder. Jo mere ansvar, du vil have, jo mere får du, når du viser, at du kan leve op til det.

Her får du mandat til at udforske nye muligheder, koncepter og løsninger, der skaber tryghed for kunder, kollegaer og samfund i dag og i morgen.

Skab udvikling

I Tryg går du forrest og skaber udviklingen sammen med dine kolleger. Det kræver både mod, vilje og evnen til at gå nye veje. Her tør vi tage chancer, og det giver dig frihed til at forfølge dine idéer og skabe noget nyt.

Det giver store muligheder for dig, som kan, vil og tør sætte tryk på din egen og på Trygs udvikling.