Vil du være med til at skabe tryghed for vores kunder gennem data, indsigt og forebyggelse?
Hos Tryg søger vi en ambitiøs og analytisk juniorprofil, der har lyst til at understøtte Risk Management med analyser af skadesdata og risikooplysninger. Du får mulighed for at arbejde med datadrevet indsigt, der bidrager til at styrke vores rådgivning og forebyggende indsats over for erhvervs- og industrikunder. På sigt ser du dig selv i en rådgiverrolle, hvor du indgår i dialogen med kunder om skadesforebyggelse og risikostyring.
Om rollen | din vej ind i Risk Management
Som Junior Risk Management Analyst bliver du en del af et stærkt fagligt miljø, hvor vi arbejder målrettet med at reducere skader og forbedre arbejdsmiljøet hos vores kunder.
Du vil få en central rolle i at:
- Analysere skadesdata og identificere mønstre og risici, primært hos vores auto-, transport- og arbejdsskadekunder
- Bidrage til udvikling og forberedelse af skadeforebyggende aktiviteter og kampagner
- Understøtte risikorådgivere med datagrundlag og indsigt til kundedialoger
- Udarbejde præsentationer og rapporter, der omsætter data til konkrete anbefalinger
- Samarbejde med kolleger på tværs af Risk Management, Underwriting og Skade
Du får mulighed for at deltage i kundemøder og udvikle dine rådgivningskompetencer, med ambitionen om, at du på sigt selv kan varetage rollen som risikorådgiver.
Om dig | Nysgerrig, datadrevet og med lyst til fremtidens Risk Management
Vi leder efter en nysgerrig og analytisk profil, der har lyst til at udvikle sig i spændingsfeltet mellem data, rådgivning og skadeforebyggelse. Du motiveres af at skabe indsigt, der gør en forskel for både kunder og kolleger, og du trives i et miljø, hvor samarbejde og faglig udvikling går hånd i hånd.
Vi forestiller os, at du:
- Har en relevant videregående uddannelse – fx inden for samfundsvidenskab, sikkerhed, risiko, dataanalyse eller forsikring
- Er analytisk stærk og har flair for at arbejde med Excel og gerne Power BI
- Har interesse for skadeforebyggelse, arbejdsmiljø og risikostyring
- Er struktureret, nysgerrig og god til at samarbejde
- Har lyst til at udvikle dig i en rolle med både analyse og kundekontakt
Det er en fordel, hvis du har kendskab til forsikring – særligt inden for auto, transport eller arbejdsskade – men det er bestemt ikke et krav.
Om os | Risk Management team på 8 fantastiske kollegaer
Du bliver en del af Risk Management-teamet i Tryg, hvor vi arbejder tæt sammen om at skabe værdi for vores erhvervs- og industrikunder.
Vi er et dynamisk og ambitiøst team, der værdsætter faglighed, samarbejde og kontinuerlig udvikling. Du får stor frihed og fleksibilitet i dit arbejde, og vi tilbyder attraktive arbejdsvilkår – herunder mulighed for hjemmearbejde og fleksibel arbejdstid.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Send din ansøgning og dit CV senest d. 16. november 2025. Vi opfordrer til, at du undlader at vedhæfte billede i dit CV. Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtale, så send gerne din ansøgning allerede i dag. Når den rette kandidat er fundet, afsluttes rekrutteringsprocessen.
Har du spørgsmål til stillingen i øvrigt, er du velkommen til at kontakte Head of Risk Management på tlf. tlf. 41 86 43 01 eller daniel.weinreich@tryg.dk
Diversitet & inklusion skaber et stærkere Tryg
Vi mener, at mangfoldighed i tankegang er afgørende for vores fremtidige succes, og vi ønsker at afspejle det samfund, vi er en del af. Derfor arbejder vi målrettet på at sikre en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads, hvor du føler dig respekteret, kan være dig selv og har lige muligheder for at udvikle dig og gøre karriere.
Vi opfordrer derfor alle, uanset køn, alder, oprindelse eller baggrund, til at søge stillingen.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Tryg
Sammen om din karriereudvikling
Hos Tryg har vi høj medarbejdertilfredshed og et stærkt tværfagligt miljø med gode karrieremuligheder. Udvikling og læring er en konstant proces hos os, og vi ønsker, at du vokser og udvikler dig sammen med os.
Uanset om du vil udvide dine faglige kompetencer, tage næste skridt i karrieren eller udforske nye områder, støtter vi dig på din udviklingsrejse.
Udforsk dine muligheder her
Vis tillid
Hos Tryg bygger vi på hinandens tillid, når vi bevæger os ud på ukendt grund som morgendagens tryghedsskaber. Vi tror på, at tillid og frihed under ansvar motiverer din nysgerrighed og dit mod til at gå nye veje. Du får ledere og kolleger, der lægger vægt på både trivsel og resultater.
Hos Tryg oplever du en kultur, der bygger på tillid, ansvar og udvikling hele vejen rundt..
Tag ansvar
Når du starter i Tryg, vil du hurtigt opdage, at ansvar er noget, der fylder. Jo mere ansvar, du vil have, jo mere får du, når du viser, at du kan leve op til det.
Her får du mandat til at udforske nye muligheder, koncepter og løsninger, der skaber tryghed for kunder, kollegaer og samfund i dag og i morgen.
Skab udvikling
I Tryg går du forrest og skaber udviklingen sammen med dine kolleger. Det kræver både mod, vilje og evnen til at gå nye veje. Her tør vi tage chancer, og det giver dig frihed til at forfølge dine idéer og skabe noget nyt.
Det giver store muligheder for dig, som kan, vil og tør sætte tryk på din egen og på Trygs udvikling.