Er du passioneret omkring opsøgende salg til erhvervsvirksomheder? God til at skabe langvarige relationer, og har du erfaring med salg af kreditforsikring, factoring, leasing, kreditoplysninger, firmapension eller forsikring, så har du muligheden for at blive en del af et salgsteam, hvor performance og fællesskab er i højsædet.
Om jobbet | Opsøgende, relationsskabende og struktureret
Vi udvider vores team, og du vil blive en vigtig del af et fagligt stærkt salgsteam inden for kreditforsikring med base på vores kontor i enten Ballerup eller Århus. Du skal indgå i et tæt samarbejde med dine kollegaer i Tryg Trade, men også med kolleger i Trygs øvrige salgsafdelinger, der varetager rådgivningen af de traditionelle forsikringsprodukter over for erhvervskunder.
Dit ansvar bliver at skabe en lønsom portefølje af B2B-kunder i SMV-segmentet. Du får ansvaret for at skabe kontakt og langvarige relationer til disse. Du skal opbygge porteføljen og efterfølgende vedligeholde de største af dine kunder. Den øvrige del af din portefølje overdrages til en relations manager i dit team.
Dine arbejdsopgaver vil primært bestå af:
- Opsøgende salg til nye B2B-kunder i eget distrikt
- Vedligeholdelse af kunderelationer på dine største kunder
- Udarbejdelse af forsikringstilbud, kontrakter og salgsopfølgning
- Overvågning af lønsomheden i din portefølje
- Tæt samarbejde med kolleger på tværs af den øvrige Tryg organisation
Om dig | B2B-salg, forretningsforståelse og stærke relationer
For at få succes i rollen trives du med at skabe struktur i en travl hverdag. Du er omstillingsparat og kan håndtere, at dagsprogrammet pludselig ændres. Du motiveres af at skabe værdi for vores kunder samt vækst og lønsomhed for Tryg Trade. Det er en forudsætning, at du arbejder selvstændigt og trives med opsøgende salg ude hos kundeemnerne.
Vi forventer, at du har:
- Minimum 5 års salgserfaring med salg til B2B-kunder
- Erfaring med kreditforsikring, factoring, leasing, kreditoplysninger, firmapension eller forsikring
- Gode formidlingsevner og stærke forhandlingsevner
- Evne til at skabe stærke og langvarige relationer – både internt og eksternt
- Forståelse for sammenhængen mellem salg og lønsomhed
Det er en fordel, hvis du har erfaring med komplekse salgsprocesser og arbejder analytisk med kundebehov. Du er en ’hunter’ med gode formidlingsevner, er vedholdende og evner at omsætte indsigt til værdi for både kunder og Tryg Trade.
Om os | Tryg Trade
Tryg Trade er mangeårig markedsleder på garantiforsikring i Norden og har lokale kontorer i 11 europæiske lande. Tryg Trade har desuden været aktiv indenfor kreditforsikring i Danmark siden 2011 og er påbegyndt udrulningen af kreditforsikring til vores øvrige europæiske lokationer.
Vi tilbyder:
- Attraktive ansættelsesvilkår, der matcher stillingen
- Mulighed for hjemmearbejdsdage efter aftale med nærmeste leder
- Diverse personaleforeninger, hvor du kan få en bred kontaktflade blandt kollegaer i de øvrige afdelinger
- En hverdag med godt kollegaskab, der er præget af en uformel tone og med løbende sociale arrangementer
Du kan læse mere om os på trygtrade.dk
Vi glæder os til at høre fra dig!
Send din ansøgning og dit CV senest 30. november 2025. Vi opfordrer til, at du undlader at vedhæfte billede i dit CV. Vi inviterer løbende relevante kandidater til samtale, så send gerne din ansøgning allerede i dag. Når den rette kandidat er fundet, afsluttes rekrutteringsprocessen.
Har du spørgsmål til stillingen i øvrigt, er du velkommen til at kontakte Salgschef, Jesper Andreasen, på mail jesper.andreasen@trygtrade.dk eller på tlf. 4186 2876.
Diversitet & inklusion skaber et stærkere Tryg
Vi mener, at mangfoldighed i tankegang er afgørende for vores fremtidige succes, og vi ønsker at afspejle det samfund, vi er en del af. Derfor arbejder vi målrettet på at sikre en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads, hvor du føler dig respekteret, kan være dig selv og har lige muligheder for at udvikle dig og gøre karriere.
Vi opfordrer derfor alle, uanset køn, alder, oprindelse eller baggrund, til at søge stillingen.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Tryg
Sammen om din karriereudvikling
Hos Tryg har vi høj medarbejdertilfredshed og et stærkt tværfagligt miljø med gode karrieremuligheder. Udvikling og læring er en konstant proces hos os, og vi ønsker, at du vokser og udvikler dig sammen med os.
Uanset om du vil udvide dine faglige kompetencer, tage næste skridt i karrieren eller udforske nye områder, støtter vi dig på din udviklingsrejse.
Udforsk dine muligheder her
Vis tillid
Hos Tryg bygger vi på hinandens tillid, når vi bevæger os ud på ukendt grund som morgendagens tryghedsskaber. Vi tror på, at tillid og frihed under ansvar motiverer din nysgerrighed og dit mod til at gå nye veje. Du får ledere og kolleger, der lægger vægt på både trivsel og resultater.
Hos Tryg oplever du en kultur, der bygger på tillid, ansvar og udvikling hele vejen rundt..
Tag ansvar
Når du starter i Tryg, vil du hurtigt opdage, at ansvar er noget, der fylder. Jo mere ansvar, du vil have, jo mere får du, når du viser, at du kan leve op til det.
Her får du mandat til at udforske nye muligheder, koncepter og løsninger, der skaber tryghed for kunder, kollegaer og samfund i dag og i morgen.
Skab udvikling
I Tryg går du forrest og skaber udviklingen sammen med dine kolleger. Det kræver både mod, vilje og evnen til at gå nye veje. Her tør vi tage chancer, og det giver dig frihed til at forfølge dine idéer og skabe noget nyt.
Det giver store muligheder for dig, som kan, vil og tør sætte tryk på din egen og på Trygs udvikling.