Vil du være med dér, hvor finansielle indsigter bliver til strategiske beslutninger? Hos Tryg får du en central rolle tæt på direktionen og mulighed for at præge et af Nordens største forsikringsselskaber. Bliv en del af Strategisk Finans og omsæt komplekse analyser til reel forretningsimpact. Vi leder efter dig, der har stærk analytisk sans, strategisk tæft og interesse for finans.
Om jobbet | Strategiske anbefalinger til direktionen
Du bliver ansvarlig for at drive en række projekter og analyser, hvor du i tæt samarbejde med specialister vil skabe indsigter til brug for beslutningstagning på højeste niveau i organisationen.
Dine opgaver bliver alsidige og kan blandt andet omfatte:
- At levere strategiske anbefalinger til Trygs direktion gennem et holistisk overblik over CFO-området.
- At drive - eller aktivt bidrage til - projektledelse inden for CFO-domænet og strategiske finansielle initiativer på tværs af organisationen
- At udføre kvantitative analyser, der understøtter strategiske beslutninger og skaber datadrevne indsigter
- At udvikle og vedligeholde et samlet finansielt overblik, herunder videreudvikling af relevante modeller
I jobbet vil du have stor mulighed for at sætte dit eget præg på opgaverne og deres løsninger, og vi er altid åbne for at udfordre status quo. Din kontinuerlige udvikling og læring er vigtig for os, og gennem sparring og coaching sikrer vi, at du altid er godt forberedt til at løse dine opgaver, men også kontinuerligt lærer nye ting, så din værktøjskasse udvides.
Om dig | Skarp analytisk sans, strategisk tæft og en solid finansiel forståelse
Vi leder efter en ambitiøs og analytisk skarp kandidat, der brænder for strategi og finans. Du er struktureret, nysgerrig og evner at arbejde både med detaljer og det store overblik.
Vi forestiller os, at du har:
- En teoretisk uddannelse på kandidatniveau med kvantitativt fokus (f.eks. cand.oecon, cand.polit, cand.merc.(mat), matematik-økonomi) med stærke resultater
- Min. 3-5 års relevant erfaring fra f.eks. topkonsulenthuse, in-house consulting eller lignende, hvilket har givet dig en solid værktøjskasse til problemløsning
- Stærke analytiske evner
- Gode kommunikationsevner, der gør dig i stand til at oversætte komplekse finansielle analyser til let forståelige indsigter
- Evne til at prioritere og arbejde på flere opgaver samtidigt
- Evne til at opbygge relationer på tværs af forretningen
Foruden gode engelskkundskaber er det en forudsætning, at du kommunikerer på et skandinavisk sprog (dansk, norsk, svensk).
Om os | Strategisk Finans
Strategisk Finans er et mindre team med direkte reference til CFO’en. Vi består af tidligere konsulenter fra Tier-1-konsulenthuse samt erfarne kræfter fra Tryg, og vi arbejder med forretningskritiske og strategiske opgaver på finansområdet.
Vores projekter står ofte øverst på direktionens agenda og spænder bredt – fra transformationsprogrammer og finansielle analyser til optimering af processer og udvikling af Trygs overordnede finansielle strategi. Vi samarbejder tæt med centrale finansfunktioner såsom Aktuarfunktionen, Risiko- og Kapitalstyring, Finansiel Performance, Investeringsholdet og Investor Relations for at sikre, at de bedste data, analyser og strategiske indsigter ligger til grund for beslutninger, der former Trygs fremtid.
Hos os bliver du en del af et jordnært, men ambitiøst team, hvor vi tror på, at høj performance og et stærkt fagligt miljø går hånd i hånd med fleksibilitet og godt humør.
Store udfordringer og karrieremuligheder
Du tilbydes et job med stor eksponering til direktionen og andre ledere i Tryg. Ansvarsområdet er stort, opgaverne er mange og varierede, og deltagelse i ledelsesmæssige udfordringer er en naturlig del af jobbet. Vi lægger stor vægt på medarbejderudvikling, og som du udvikler dig i stillingen, vil der være gode karrieremuligheder fremadrettet i Tryg.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Send din ansøgning og dit CV, samt karakterblad fra din senest afsluttede uddannelse senest d. 9. marts 2026. Vi opfordrer til, at du undlader at vedhæfte billede i dit CV.
Vi inviterer løbende relevante kandidater til samtale, så send gerne din ansøgning allerede i dag. Når den rette kandidat er fundet, afsluttes rekrutteringsprocessen.
Har du spørgsmål til stillingen i øvrigt, er du velkommen til at kontakte Nadia Dahl, Senior Manager, på nadia.dahl@tryg.dk eller +45 40 12 34 88.
Diversitet & inklusion skaber et stærkere Tryg
Vi mener, at mangfoldighed i tankegang er afgørende for vores fremtidige succes, og vi ønsker at afspejle det samfund, vi er en del af. Derfor arbejder vi målrettet på at sikre en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads, hvor du føler dig respekteret, kan være dig selv og har lige muligheder for at udvikle dig og gøre karriere.
Vi opfordrer derfor alle, uanset køn, alder, oprindelse eller baggrund, til at søge stillingen.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Tryg
Sammen om din karriereudvikling
Hos Tryg har vi høj medarbejdertilfredshed og et stærkt tværfagligt miljø med gode karrieremuligheder. Udvikling og læring er en konstant proces hos os, og vi ønsker, at du vokser og udvikler dig sammen med os.
Uanset om du vil udvide dine faglige kompetencer, tage næste skridt i karrieren eller udforske nye områder, støtter vi dig på din udviklingsrejse.
Udforsk dine muligheder her
Vis tillid
Hos Tryg bygger vi på hinandens tillid, når vi bevæger os ud på ukendt grund som morgendagens tryghedsskaber. Vi tror på, at tillid og frihed under ansvar motiverer din nysgerrighed og dit mod til at gå nye veje. Du får ledere og kolleger, der lægger vægt på både trivsel og resultater.
Hos Tryg oplever du en kultur, der bygger på tillid, ansvar og udvikling hele vejen rundt..
Tag ansvar
Når du starter i Tryg, vil du hurtigt opdage, at ansvar er noget, der fylder. Jo mere ansvar, du vil have, jo mere får du, når du viser, at du kan leve op til det.
Her får du mandat til at udforske nye muligheder, koncepter og løsninger, der skaber tryghed for kunder, kollegaer og samfund i dag og i morgen.
Skab udvikling
I Tryg går du forrest og skaber udviklingen sammen med dine kolleger. Det kræver både mod, vilje og evnen til at gå nye veje. Her tør vi tage chancer, og det giver dig frihed til at forfølge dine idéer og skabe noget nyt.
Det giver store muligheder for dig, som kan, vil og tør sætte tryk på din egen og på Trygs udvikling.