Brænder du for indkøb og ønsker at udvikle dig inden for sourcing? Motiveres du af at tage ansvar for mindre indkøbsprojekter og bidrage til strategien for indirekte indkøb?
Og vil du være en del af rejsen, som placerer Tryg som det bedste og mest anerkendte forsikringsselskab i Norden? Så er rollen som Purchaser måske noget for dig!
Om os
Når du arbejder med indkøb i Tryg, bliver du en del af en arbejdsplads kendt for ekstrem professionalisme og kompetence. Vi er også kendt for vores venlige, samarbejdsorienterede, trygge og støttende arbejdsmiljø. Vi tager work-life balance seriøst, lige som vi er seriøse om at hygge sammen.
Indirekte Indkøb er en nordisk indkøbsfunktion, som er ansvarlig for indkøb og administration af aftaler for hele koncernens Indirekte spend.
Om rollen
I denne rolle bliver du en del af vores Indirekte Indkøbsteam, hvor du får mulighed for at arbejde med en bred vifte af kategorier og leverandører. Du vil håndtere daglige indkøbsopgaver, mindre sourcing-projekter og være med til at sikre, at vores processer og aftaler skaber værdi for organisationen.
Teamet består af 10 dygtige og engagerede kollegaer på tværs af Danmark, Norge og Sverige, med højt humør, hvor et godt arbejdsmiljø og professionel sparring er vigtig. Du får et job, hvor personlig og faglig udvikling er i højsædet. Andre stakeholders vil typisk være forretningsområder, stabsfunktioner, jura, compliance, finans og IT.
Om dig
Vi værdsætter forskellige baggrunde, uddannelser, og erfaringer. Det vigtigste for os er, at du kommer med et ønske om at lære og udvikle dig, samt at understøtte dine kollegaer i Indirekte Indkøb og selvstændigt at drive mindre indkøbsprojekter. Forretningsforståelse- og empati er essentielt for samarbejde imellem udvikling, drift, sikkerhed og forretningen.
Fordi du skal arbejde med indkøb og mange stakeholders, synes vi også det er vigtigt, at du har:
- Har interesse for indkøb og gerne erfaring
- Gode kommunikationsevner og serviceorienteret tilgang.
- Er flydende i skrevet og mundtlig engelsk og i mindst ét af de skandinaviske sprog. Endvidere er det en fordel hvis du kan forstå og kommunikere godt på de øvrige skandinaviske sprog, da dine stakeholders kan sidde i andre lande.
- Gode egenskaber i Excel and PowerPoint
- Struktureret og detaljeorienteret.
Det du ikke allerede kender til, skal vi nok lære dig!
Nysgerrig?
Send endelig til ansøgning så hurtig som muligt, og ikke senere end d. 11. januar 2026, da vi løbende afholder samtaler. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Indirect Procurement, Simon Brandt på simon.brandt@tryg.dk eller 27 80 41 51.