Jobbeskrivelse
Video Plugin
Studentermedarbejder til People & Organizational Development, HR
Opslået:  20.04.2026
Kontorlokation(er):  Klausdalsbrovej 601, Ballerup, Denmark

Synes du det er spændende at forstå, hvordan man omsætter strategisk HR til konkrete løsninger i en stor nordisk virksomhed? Vil du gerne lære at arbejde ind i udviklingsprojekter og udbygge dine kompetencer indenfor kommunikation, koordinering og analyse? Så har du nu muligheden for at blive en del af vores People & Organizational Development-funktion i Tryg!

 

Om rollen | Bred portefølje af opgaver

Som studentermedarbejder vil du understøtte udviklingskonsulenterne i vores nordiske team med strategiske projekter og initiativer inden for bl.a. engagement, experience, læring og performance. Arbejdsopgaverne er både kommunikative, koordinerende og analytiske af karakter – ligesom du får mulighed for at drive dine egne leverancer i projekterne.  

 

Dine opgaver vil inkludere:

  • Mindre udviklings- og designopgaver
  • Support af vores kommunikative opgaver – skrive, oversætte og arbejde med SharePoint som kommunikationsplatform
  • Analyse og best practice research – input til vores projekter og leverancer
  • Planlægning og koordinering af projektaktiviteter – support til vores udviklingskonsulenter

 

Du vil være en del af en tværnordisk HR-udviklingsfunktion på 17 personer, som rådgiver og skaber løsninger sammen med forretningen og vores kollegaer i HR-organisationen indenfor hele HR-porteføljen. Vores team på 5 personer har særligt fokus på engagement, experience, læring og performance.

 

Om dig | Holistisk tænkende med et godt overblik

Vi søger en analytisk og holistisk tænkende studerende, der er hurtig til at sætte sig ind i nye opgaver og formår at holde et godt overblik i planlægningen og eksekveringen af en bred portefølje af opgaver.

 

Du lykkedes bedst i rollen, hvis du er:

  • Selvstændig i din opgaveløsning
  • God til at etablere og indgå i samarbejde
  • Dygtig til kommunikation både på skrift og i tale
  • Godt i gang med din bacheloruddannelse indenfor en relevant linje

 

Stillingen er placeret på vores danske hovedkvarter i Ballerup. Arbejdstimerne udgør ca. 15 timer ugentligt fordelt på 2-3 hverdage, med fleksibilitet i forbindelse med eksamensperioder.

 

Om os | Vær med til at tage ansvar og skabe en forandring for hele Tryg

At blive en del af vores team og Tryg er en unik mulighed for en dygtig studerende, der brænder for strategisk HR og en bred pallette af opgaver inden for et HR Center of Excellence. Udover at Tryg er et af de største skadeforsikringsselskaber i Skandinavien, vil du opleve en virksomhed i udvikling, hvor forretningen nytænkes og digitaliseres. Også i HR er ambitionsniveauet højt og vi er derfor på udkig efter en passioneret studentermedarbejder der kan bidrage til denne udvikling.

 

Hver dag arbejder vi fokuseret for at understøtte, udfordre og forløse Tryg’s overordnede strategi. I alt hvad vi gør, er vores fokus at løfte Tryg på tværs af Skandinavien til næste niveau.  Du vil derfor helt naturligt komme til at arbejde tæt på forretningen for at sikre, at de løsninger vi lancerer, er tæt forankret i organisationens og vores kunders behov.

 

Vi ser frem til at høre fra dig!

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Malene Mollerup på malene.mollerup@tryg.dk

 

Ansøgningsfristen er 6. maj 2026, men send gerne din ansøgning allerede i dag, da vi løbende indkalder til samtaler og afslutter processen, når vi har fundet den rette kandidat. 

Vi opfordrer til, at du ikke har et foto på dit CV.

Custom Plugin

Diversitet & inklusion skaber et stærkere Tryg

Vi mener, at mangfoldighed i tankegang er afgørende for vores fremtidige succes, og vi ønsker at afspejle det samfund, vi er en del af. Derfor arbejder vi målrettet på at sikre en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads, hvor du føler dig respekteret, kan være dig selv og har lige muligheder for at udvikle dig og gøre karriere.

Vi opfordrer derfor alle, uanset køn, alder, oprindelse eller baggrund, til at søge stillingen.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Tryg

Beskrivende tekst
Custom Plugin
Beskrivende tekst

Sammen om din karriereudvikling

Hos Tryg har vi høj medarbejdertilfredshed og et stærkt tværfagligt miljø med gode karrieremuligheder. Udvikling og læring er en konstant proces hos os, og vi ønsker, at du vokser og udvikler dig sammen med os.

Uanset om du vil udvide dine faglige kompetencer, tage næste skridt i karrieren eller udforske nye områder, støtter vi dig på din udviklingsrejse.

Udforsk dine muligheder her

Er vores kendetegn også dine?

Vis tillid

Hos Tryg bygger vi på hinandens tillid, når vi bevæger os ud på ukendt grund som morgendagens tryghedsskaber. Vi tror på, at tillid og frihed under ansvar motiverer din nysgerrighed og dit mod til at gå nye veje. Du får ledere og kolleger, der lægger vægt på både trivsel og resultater.

Hos Tryg oplever du en kultur, der bygger på tillid, ansvar og udvikling hele vejen rundt..

Tag ansvar

Når du starter i Tryg, vil du hurtigt opdage, at ansvar er noget, der fylder. Jo mere ansvar, du vil have, jo mere får du, når du viser, at du kan leve op til det.

Her får du mandat til at udforske nye muligheder, koncepter og løsninger, der skaber tryghed for kunder, kollegaer og samfund i dag og i morgen.

Skab udvikling

I Tryg går du forrest og skaber udviklingen sammen med dine kolleger. Det kræver både mod, vilje og evnen til at gå nye veje. Her tør vi tage chancer, og det giver dig frihed til at forfølge dine idéer og skabe noget nyt.

Det giver store muligheder for dig, som kan, vil og tør sætte tryk på din egen og på Trygs udvikling.