Vil du have et studiejob, hvor du får indblik i, hvordan vi arbejder i Tryg, og samtidig opbygger solid administrativ erfaring? Så er denne stilling noget for dig. Vi søger en struktureret og hjælpsom studentermedhjælper, der kan være med til at sikre, at vores interne processer kører gnidningsfrit.
Om jobbet | Praktisk support og administrative opgaver
Som studentermedhjælper bliver du en vigtig del af teamet og en central støtte i hverdagen. Du vil få ansvar for opgaver, der sikrer, at vores kolleger har de rette forudsætninger for at lykkes.
Dine opgaver vil typisk være:
- Håndtering og oprettelse af kontrakter
- Bestilling af IT-adgange, pc’er og øvrigt udstyr
- Koordinering af forplejning i samarbejde med Facility
- Administrere simple opgaver i Excel
Stillingen er på Trygs kontor i Valby og er på 8-15 timer om ugen.
Om dig | Struktureret, serviceminded og klar til at lære
Vi forestiller os, at du:
- Er i gang med en videregående uddannelse – fx bachelor eller begyndende kandidat
- Arbejder struktureret og har sans for detaljer
- Kan holde overblik, også når der er flere opgaver i gang samtidig
- Har grundlæggende kendskab til Office-pakken
Selvom du ikke kan sætte hak ved alle punkterne, opfordrer vi dig til at søge, hvis du har lyst til at gøre en forskel i vores team.
Om os | Et uformelt og kollegialt miljø med læring i fokus
Hos os får du indblik i, hvordan vi arbejder med interne processer og support, og du bliver en del af et team, hvor der er kort vej til hjælp og sparring. Vi tilbyder et uformelt arbejdsmiljø, gode muligheder for læring og praktisk erfaring, som du kan tage med dig videre i din karriere.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Send din ansøgning og dit CV senest d. 12. januar 2026. Vi opfordrer til, at du undlader at vedhæfte billede i dit CV.
Vi inviterer løbende relevante kandidater til samtale, så send gerne din ansøgning allerede i dag. Når den rette kandidat er fundet, afsluttes rekrutteringsprocessen.
Har du spørgsmål til stillingen i øvrigt, er du velkommen til at kontakte Supportkoordinator Økonomi og Facility, Rim Khlafa, +45 53 35 17 18 / rim.khlafa@tryg.dk