Jobbeskrivelse
Erfaren Skadebehandler til Bilskade
Opslået:  11.05.2026
Kontorlokation(er):  Ramsingsvej 28A, Valby, Denmark

Vil du arbejde et sted, hvor høj faglighed, stærkt kollegaskab og fantastiske kundeoplevelser går hånd i hånd?

Hos TJM Forsikring søger vi en erfaren skadebehandler til vores bilskadeteam i Valby. Vi leder efter dig, der motiveres af skabe gode løsninger for kunderne, tager ansvar for dine sager – og som ønsker at være en del af team, hvor man hjælper hinanden og spiller hinanden stærkere.

Om jobbet | Du gør en reel forskel for kunderne

Når uheldet er ude, er du en vigtig støtte for kunden. Du skaber overblik, tryghed og fremdrift i skadeforløbet – altid med høj faglighed og en professionel tilgang. Du vil arbejde med behandling af bilskader fra start til slut, herunder styring af processen samt løbende kommunikation med kunder både telefonisk og skriftligt

Du bliver en del af et engageret bilskadeteam på 11 kolleger, hvor sparring, vidensdeling og godt samarbejde er en naturlig del af hverdagen. Vi har fokus på kvaliteten i vores arbejde, og på at have det godt, mens vi gør det.

Hos os får du:

  • En hverdag med variation, faglige udfordringer og bred kontaktflade
  • Dygtige kollegaer, der gerne deler viden og hjælper hinanden
  • Fleksibilitet og frihed under ansvar
  • En arbejdsplads med høj trivsel og godt sammenhold

Om dig | Erfaren, empatisk og faglig stærk teamplayer

Du har erfaring med bilskadebehandling og motiveres af at levere løsninger med både kvalitet og omtanke. Du arbejder struktureret og tager ansvar for dine opgaver, samtidig med at du bidrager positivt til teamet omkring dig.

Vi forestiller os, at du:

  • Har minimum 5 års erfaring med bilskadebehandling
  • Har gennemført FOAK niveau 4 eller tilsvarende
  • Er stærk med både telefonisk og skriftlig kundekontakt
  • Trives i en hverdag med ansvar og selvstændighed
  • Bidrager aktivt til fællesskabet og den faglige sparring

 

Om TJM Forsikring

Hos TJM Forsikring tror vi på, at glade medarbejdere skaber glade kunder. Derfor prioriterer vi arbejdsglæde, fleksibilitet og et stærkt fagligt miljø.

Du bliver en del af skadeafdelingen med ca. 60 kollegaer, hvor samarbejde, nærvær og ordentlighed præger kulturen. Vi har en uformel omgangstone, en flad struktur og har stort tillid til hinanden.  

Gennem samarbejdet med Tryg Forsikring får vi styrken fra et af nordens største forsikringsselskaber – samtidig med at vi bevarer der nære og fleksible arbejdsmiljø, som kendetegner TJM Forsikring.


Vi glæder os til at høre fra dig!

Send din ansøgning og dit CV senest 31. maj 2026. Vi opfordrer til, at du undlader at vedhæfte billede i dit CV.
Vi inviterer løbende relevante kandidater til samtale, så send gerne din ansøgning allerede i dag. Når den rette kandidat er fundet, afsluttes rekrutteringsprocessen.
Har du spørgsmål til stillingen i øvrigt, er du velkommen til at kontakte Skadechef Christine Sandt på tlf. 41603063 – send gerne en sms, så ringer jeg dig op.

Forventet opstart 1. juli 2026, eller hurtigst muligt derefter.

Vi er en del af Solsikkeprogrammet og opfordrer alle uanset kønsidentitet, alder, baggrund, handikap eller oprindelse til at søge stillingen. Vi er stolte af at have høj medarbejdertilfredshed, stærk faglighed og lige muligheder for at udvikle sin karriere i Tryg-koncernen. Tryg er Skandinaviens største skadesforsikringsselskab med aktiviteter i Danmark, Norge og Sverige. I Danmark består koncernen blandt andet af Tryg, Alka, TJM og Tryg Garanti. TryghedsGruppen er hovedejer af Tryg-koncernen og står bag TrygFonden. Sammen arbejder vi hver dag, på hver vores måde, for at gøre danskernes hverdag mere tryg. Se mere på www.tjm.dk